EL er alene om brexit-støtte på Europas venstrefløj

Størstedelen af de toneangivende, europæiske venstrefløjspartier afviser at støtte et britisk farvel til EU.

Enhedslisten har erklæret sin støtte til den britiske fløj af politikere, der bakker op om at forlade EU ved torsdagens afstemning om et såkaldt brexit.

Men det danske parti står ret alene på den europæiske scene af støtter. Langt størstedelen af Europas toneangivende venstrefløjspartier - fra Grækenland til Tyskland - afviser nemlig at støtte et brexit, skriver Information.

De afviser ligeledes at afholde nye folkeafstemninger om EU-medlemskab.

I Sydeuropa, hvor kampene med EU har været voldsomme i forbindelse med gæld- og bankkriser, støtter hverken Syriza i Grækenland, Podemos i Spanien, L'Altra Europa i Italien, Front de Gauche i Frankrig eller Venstreblokken i Portugal et brexit.

Det samme gælder Die Linke i Tyskland, Socialistpartiet i Holland, KSCM i Tjekkiet, Sinn Féin i Irland og Vänsterförbundet i Finland, som alle sidder i den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe i Europa-Parlamentet.

De danske socialister får dog støtte fra sine nordiske søsterpartier i Sverige, hvor Vänsterpartiet taler åbent for brexit - og et "svexit".

Rina Ronja Kari, medlem af Enhedslisten og i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i GUE/NGL-gruppen, anerkender, at Enhedslisten og Vänsterpartiet på europæisk plan står relativt alene med støtten.

- Uenigheden er en strategisk diskussion om, hvorvidt man tror på, at man kan forandre EU indefra eller ej. De nordiske lande har traditionelt en mere kritisk holdning til at forandre EU indefra, siger hun til Information.

Hun frygter ikke, at hun hjælper Europas højreorienterede partier, der generelt har ytret opbakning til et britisk EU-farvel.

Eksempelvis har lederen af franske Front National, Marine Le Pen, sagt, at hun bakker op om brexit.

Samme toner har lydt fra hollandske Geert Wilders, Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson, og Dansk Folkeparti har lagt op til en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab, hvis briterne melder sig ud.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.