Kvinder blev befamlet og krænket under tysk musikfestival

Lige som ved overgrebene i Köln nytårsnat var gerningsmændene grupper af unge mænd.

Artiklens øverste billede
Schlossgrabenfest foregår i midten af byen Darmstadt og har gratis entré. Man undersøger nu, om der ud over de seksuelle tilnærmelser også har været tyverier begået af mandegrupperne. Foto: Björn Friedrich/Schlossgrabenfest

Mindst 14 kvinder har efter en festival i Darmstadt i Tyskland anmeldt seksuelle krænkelser til politiet.

Krænkelserne består - i stil med dem der fandt sted i flere europæiske byer nytårsnat - af befamlinger begået af mænd i mindre grupper, som har omringet kvinderne under festivalen Schlossgrabenfest.

»Kvinderne har fortalt os, at der efter deres mening er tale om mænd fra det sydlige Asien,« skriver politiet i Darmstadt ifølge nyhedsbureauet dpa i en pressemeddelelse.

Tre mistænkte, heriblandt flere asylsøgere fra Pakistan, blev på baggrund af kvindernes anmeldelser anholdt. De blev dog senere løsladt igen. Politiet formoder ifølge dpa, at der har været flere gerningsmænd indblandet i krænkelserne.

En talsmand for politiet oplyser i pressemeddelelsen, at man nu er i gang med at undersøge, om der også har været begået tyverier ved festivalen, som løb fra torsdag til søndag i sidste uge.

Nytårsnat blev en række kvinder i den tyske storby Köln udsat for tyverier, seksuelle krænkelser og overgreb begået af grupper af unge mænd. Ifølge vidneudsagn var gerningsmændene »af arabisk eller nordafrikansk oprindelse«.

Noget lignende fandt også nytårsnat sted i andre byer i både Tyskland, Schweiz, Sverige og Finland, og så sent som i maj i år var der lignende episoder under en festival i Berlin, hvor teenagepiger blev omringet af omkring 10 mænd, der chikanerede og stjal fra pigerne.

I år kom det også frem, at et større antal unge piger i både 2014 og 2015 blev udsat for seksuelle krænkelser ved festivalen "We are Sthlm" i Stockholm. Krænkelserne blev ifølge politiet begået primært af unge udenlandske mænd, men på trods af flere hændelser stod der intet om overgrebene i politiets officielle rapporter - noget, svensk politi senere har fået voldsomt på puklen for.

Episoderne har fået Københavns Politi til at være ekstra opmærksomme på lignende situationer under gadefestivalen Distortion, der i denne weekend foregår i København.

»Vi havde situationen i Køln, og det skal vi undgå,« siger Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, til DR.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.