Disse hemmelige eliteenheder stormede spillestedet Bataclan

Gidseldramaet på spillestedet Bataclan i Paris kulminerede i nat kl. 00.30. Det var tidspunktet, da de franske antiterrorenheder og politiets eliteenhed stormede stedet.

Beslutningen blev taget, da det stod klart, at gidseltagerne var begyndt at dræbe gidsler inde i koncertsalen.

Hele aktionen varede ifølge den franske avis Liberation kun to minutter, og da den var overstået, var omtrent 100 gidsler blevet dræbt på spillestedet, som har plads til 1.500 koncertgæster.

Stærke optagelser: Her flygter publikum fra Bataclan

»Det vigtigste ved en sådan aktion er overraskelsesmomentet. Og det betyder, at man skal vide så meget, som overhovedet muligt. Hvis det er trænede, erfarne gerningsmænd, er det sværere. Og derfor er der mange scenarier, man overvejer, for at aflede gerningsmændenes opmærksomhed, når man stormer bygningen,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

I Frankrig hedder politiets eliteenhed GIGN (Groupe d’Intervention de la Gendarmerie Nationale), og det var bl.a. denne enhed, som var med til at storme bygningen.

En anden enhed, der deltog, var BRI (Brigade de recherche et d’intervention), som også er specialiseret i bl.a. gidselsituationer.

»En sådan handling udføres kun efter tilladelse fra den siddende regerings sikkerhedsudvalg. Men da Frankrig har erklæret undtagelsestilstand, var det nok at få tilladelse af præsident Francois Hollande,« forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Den danske pendant til GIGN hedder Politiets Aktionsstyrke (AKS). Og det er en enhed, som bestemt ikke er nem at komme med i.

»Jeg kan bedst sammenligne den med f.eks. Frømandskorpset. Medlemmer af AKS befinder sig i en permanent træningstilstand. Og de bliver konstant testet på skydefærdigheder, fysisk form og ikke mindst deres psykiske tilstand. Og hvis man bare er en smule uskarp i en af disse tests, får man med det samme noget andet at lave,« forklarer Bonnichsen.

AKS står til rådighed for samtlige af Danmarks politikredse, og hører rent administrativt under Politiets Efterretningstjenestes sikkerhedsafdeling. Styrken bruges jævnligt f.eks. anholdelser i større narkosager.

»Jeg har selvfølgelig en fornemmelse af, hvor mange der er en del af eliteenheden, men jeg ville bryde min tavshedspligt, hvis jeg sagde det højt,« siger han.

Det var på grund af massakren ved de olympiske lege i München i 1972, at man i de fleste lande i Europa begyndte at danne eliteenheder. I Tyskland oprettede man GSG-9, i Danmark AKS og i Frankrig GIGN for blot at nævne nogle få.

I München brød terrorister fra den palæstinensiske terrororganisation Sorte September ind i den israelske OL-lejr og dræbte to personer og tog ni gidsler. Ved gidselsituationen var det ifølge forfatningen ikke tilladt at bruge militæret ved befrielsesaktionen. Dette fordi man efter Anden Verdenskrig havde forment militæret i at operere på tysk grund i fredstid.

Flere ting under befrielsesaktionen gik galt, og bl.a. det resulterede i, at samtlige ni gidsler blev dræbt. Af de otte gidseltagere blev fem dræbt, mens tre blev taget til fange af det tyske politi.

To år efter denne tragedie blev GIGN dannet. Det var denne enhed, som var blandt redningsmændene for passagererne i et kapret Air France-fly i 1994. Algeriske islamiske terrorister skød og dræbte under kapringen i Algeriet tre passagerer, inden flyet blev beordret til at flyve til Marseilles i Sydfrankrig. GIGN stormede flyet med det resultat, at samtlige fire terrorister blev dræbt. Ved aktionen blev kun én fra GIGN alvorligt såret, den første mand til at storme gennem flydøren.

Som en del af det franske gendarmerie deltager GIGN i cirka 200 aktioner årligt. Lige som det danske AKS er det primært i forbindelse med narkoaktioner, at denne del af korpset bruges.

Ifølge fransk lov er det forbudt for medier at vise billeder af medlemmer af GIGN.

På GIGN’s egen hjemmeside fremgår det, at enheden har medvirket til at befri mere end 600 mennesker siden 1974.