Fortsæt til indhold
Europa

Overblik: Sådan skete skoleangrebet i Trollhätten

To personer er dræbt og to er såret ved angreb på svensk skole. Gerningsmanden er skudt af politiet og nu død.

/ritzau/TT

En maskeret mand bevæbnet med et sværd gik torsdag til angreb på en skole i den svenske by Trollhättan.

Herunder fakta om angrebet:

* Torsdag formiddag gik en maskeret mand til angreb med et sværd inde på skolen Kronan i bydelen Kronogården i Trollhättan.

* To personer blev dræbt ved angrebet. En lærer blev fundet død, da politiet ankom til stedet. En dreng døde senere af sine kvæstelser på sygehuset.

* Yderligere to personer - en voksen og en elev - blev hårdt såret ved angrebet.

* Gerningsmanden, der en 21-årig mand fra byen, blev skudt af politiet. Han blev hårdt såret og døde torsdag eftermiddag af sine kvæstelser på hospitalet.

* Der går omkring 400 elever fra første til niende klassetrin på skolen. Der er også en café, et kombineret skole- og folkebibliotek og et kulturhus i skolebyggeriet.