Næsten alle migranter fra Ungarn er taget til Tyskland

9.000 migranter krydsede lørdag den ungarske grænse til Østrig. 6.000 af dem er allerede kommet til Tyskland.

Artiklens øverste billede
Et tog med omkring 800 af disse migranter forlod tidligt søndag München med kurs mod Dortmund, mens 460 steg om bord på et tog, der havde Frankfurt som destination.

Tusindvis af udmattede migranter krydsede i løbet af lørdag grænsen fra Ungarn til Østrig, efter at regeringen i Wien sent fredag besluttede at åbne den.

Mange af migranterne bruger blot Østrig som transitland til at komme til Tyskland, der ligeledes åbnede sine grænser ved midnatstid fredag.

De østrigske statsbaner vurderer, at omkring 7.500 af de nytilkomne migranter kørte med tog gennem landet lørdag.

Det er tæt på alle de 9.000 personer, som ifølge østrigsk politi krydsede den østrigsk-ungarske grænse i løbet af lørdagsdøgnet.

Tidligt lørdag aften var omkring 6.000 af migranterne ankommet til München i det sydlige Tyskland, oplyser delstatsregeringen i Bayern ifølge Reuters.

Et tog med omkring 800 af disse migranter forlod tidligt søndag München med kurs mod Dortmund, mens 460 steg om bord på et tog, der havde Frankfurt som destination.

Mens den fastlåste migrantsituation i Ungarn lørdag syntes at blive løsnet en smule på grund af den åbne grænse til Østrig, blev banegården i Budapest blot fyldt op på ny af endnu en bølge af migranter, der via Balkan er kommet ind i EU-landet.

Mens Tyskland og Østrig har åbnet deres grænse, er den højrenationalistiske ungarske premierminister, Victor Orban, parat til at gøre det modsatte.

Han sagde lørdag, at landet 15. september er klar til at sætte hæren ind ved den serbiske grænse for at stoppe strømmen af migranter.

- Det er ikke 150.000 migranter, som nogen i EU vil fordele mellem landene. Det er ikke 500.000 migranter, som jeg har hørt nogen gætte på i Bruxelles. Det er millioner, fordi fødekæden af migranter er uendelig, lød det fra Orban.

EU's udenrigsministre var lørdag samlet til møde i Luxembourg for at drøfte migrantkrisen.

Foreløbig er 350.000 flygtninge og migranter nået frem til EU's grænser i år, og det har fået de 28 medlemslande til at sætte spørgsmålet allerøverst på dagsordenen.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.