• Artiklen opdateres

Frankrig: Skud og eksplosioner ved trykkeri

Tæt på Paris udspiller der sig to intense gidseltagninger. Formodede terrorister og drabsmænd står bag.

Artiklens øverste billede

Der lyder skud og eksplosioner fra bygningen, hvor de mistænkte fra Charlie Hebdo angrebet befinder sig, det skriver Reuters.

BBC viser billeder, hvor det ryger fra bygningens tag.

De to gidselsituationer der i øjeblikket udspiller sig tæt på Paris har ”en klar sammenhæng.” Det udtaler en fransk embedsmand ifølge Ritzau til flere franske medier.

I den ene gidseltagning har gerningsmændene sagt til politiet, at de vil dræbe gidsler, hvis politiet stormer den bygning, hvor en anden gidseltagning finder sted.

De to Kouachi-brødre, der er de hovedmistænkte for skyderiet i onsdags på satiremagasinet Charlie Hebdo, holder et ukendt antal gidsler på en trykkerivirksomhed i Dammartin-en-Goële, som ligger 12 kilometer fra lufthavnen Charles De Gaulle.

Franske specialstyrker har i løbet af natten til fredag jagtet de to mistænkte fra Charlie Hebdo-massakren i et skovområde nord for Paris. Tidligt på fredagen kaprede de to brødre en bil, og efter en længere biljagt forskansede de sig på virksomheden i Dammartin-en-Goële, der er en by med omkring 8.000 indbyggere.

Samtidig udspiller der sig endnu en gidselsituation i et jødisk supermarked mindre end 40 kilometer væk. Her formodes gidseltagerne at være kæresteparret Amedy Coulibaly og Hayat Boumedienne. Sidstnævnte har i følge kilder i politiet relationer til gidseltagerne i den anden gidseltagning. Det skriver The Independant.

Det er kæresteparret, der har sagt til politiet, at det vil begynde at dræbe gidsler, hvis politiet stormer trykkerivirksomheden hvor de to Kouachi-brødre holder andre gidsler.

De to gidseltagere i supermarkedet formodes at stå bag et skyderi torsdag, hvor en politibetjent mistede livet, og en offentlig ansat blev såret.

En politikilde siger ifølge den franske avis Le Figaro, at gidseltageren i det jødiske supermarked har truet med at slå gidslerne ihjel, hvis der sker noget med Kouachi-brødrene, men indtil videre har der ikke været reaktioner på, at politiet har stormet trykkeriet.

Journalisten Tim Chester har lagt denne filmsekvens op, der viser det massive politiopbud foran det jødiske supermarked.

Ifølge Reuters, der har været i kontakt med en kilde i politiet, er der en hårdt såret og seks gidsler i supermarkedet. Reuters skriver også, at det franske indenrigsministerium afviser, at to personer skal være dræbt under gidseltagningen i supermarkedet, som det tidligere på dagen forlød.

Den franske præsident Francois Hollande har indkaldt til et krisemøde om de to gidselsituationer, der lige nu udspiller sig i og tæt på Paris. Til mødet vil den franske præsident, indenrigsminister, premiereminister og justitsminister være til stede.

De to brødre er begge kendt af den franske efterretningstjeneste, og det er også kommet frem, at de har indrejseforbud i USA og Storbritanien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.