Ekspert: Aftale styrker Sverigedemokraterne

En historisk tumultarisk december måned i svensk politik fik lørdag en overraskende afslutning.

På et pressemøde afslørede landets rød-grønne regering, at den har indgået en aftale sammen med landets fire borgerlige oppositionspartier, Alliancen.

Dermed undgår regeringen at udskrive det nyvalg, statsminister Stefan Löfven (S) lovede for et par uger siden. Det skete, fordi det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne stemte for Alliancens finanslov, så der var et flertal imod regeringens udgave af fordelingen af statens finanser.

Den nye aftale gælder frem til 2022, og den gør det lettere for landets mindretalsregeringer at lede landet generelt.

I praksis har den borgerlige opposition forpligtet sig til ikke at vælte finanslovsforslaget i foråret og valgperioden ud. Desuden vil regeringen og de fire borgerlige partier samarbejde om forsvar, energi og pension.

Nok så væsentligt betyder aftalen, at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne ikke igen får rollen som tungen på vægtskålen.

Snedig smed

Fra svensk side vurderer dagbladenes politiske kommentatorer, at aftalen har flere vindere. For det første stod flere af medunderskriverne til at miste stemmer ved et nyvalg.

Desuden peger Ewa Stenberg fra Dagens Nyheter på, at de borgerlige høster den største gevinst, fordi de længe har ønsket at styrke mindretalsregeringers position og bevare blokpolitikken. Dermed går Sverige væk fra de forlig hen over midten, som ellers har karakteriseret de nordiske lande.

Göran Erikkson fra Svenska Dagbladet ser det som en sejr, at regeringen har formået at blive, selv om dens finanslov blev stemt ned.

Spørger man Morten Rud Pedersen, grundlægger af konsulentvirksomheden Rud Pedersen Public Affairs, er der på kort sigt én, klar vinder, nemlig Stefan Löfven:

»For det første beholder han regeringsmagten. For det andet har han lavet en aftale, som sikrer frihed til hans økonomiske politik i tre og et halvt år,« forklarer han over telefonen.

Udemokratisk

Faktisk forudser han, at flere borgerlige partiformænd må vågne op i en tilstand, der minder om slemme tømmermænd oven på en julefrokost. For hvordan skal det halvanden side lange pdf-dokument fortolkes?

Et eksempel er integrationsspørgsmålet.

Hvis socialdemokraterne tolker det som en post på finansloven, har oppositionen forpligtet sig til ikke at stemme imod. Det vil være en noget overraskende konsekvens, vurderer Morten Rud Pedersen, som kalder aftalen for et tillægsdirektiv til ”demokratiet”, fordi partierne på forhånd delvist har aftalt, hvordan de stemmer.

Svenske medier peger på, at Sverigedemokraterne har mistet rollen som tungen på vægtskålen. Men gælder det også på længere sigt?

»Man har behandlet dem som en influenza, man skulle vaccinere sig imod. Men de vil helt sikkert indtage en større offerrolle og vokse.«

Den samme analyse kommer fra Lars Hovbakke Sørensen, som er ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet.

»Der er nok nogle svenskere, der vil mene, at nu ser politikerne alt for meget bort fra, hvordan svenskerne har sammensat Riksdagen, for de tager ikke nok hensyn til Sverigedemokraterne,« forklarer han til Ritzau.

Allerede lørdag lød der skarp kritik af aftalen fra partiets fungerende leder, Mattias Karlsson, som især klandrer de borgerlige partier for at have »opgivet sin rolle som opposition. Sverigedemokraterna er dermed Sveriges ledende oppositionsparti«.

Ifølge meningsmålingerne stod partiet som det eneste til fremgang ved nyvalget. Mens godt 13 pct. stemte på det i september, ville 18 pct. sætte kryds ud for partiet ved et valg i 2015.