»Jackpot for Sverigedemokraterna«

Det er en historisk uge i svensk politik.

Præcist to måneder efter at han kom til magten, udskrev Sveriges statsminister, Stefan Löfven, onsdag nyvalg.

Sverige har ikke haft nyvalg siden 1958. Dengang var Stefan Löfven ikke engang et år gammel. Og den direkte årsag til regeringskrisen, det højrenationalistiske parti, Sverigedemokraterna, var end ikke opfundet.

Men der var, vurderede Löfven, ikke andre muligheder. Under et pressemøde onsdag sagde han:

»Vi har vendt og drejet situationen [...] Det er vanskeligt, men jeg ved, hvad vi har brug for og bør gøre.«

Traditionelle partier splittet

Det er den rød-grønne regerings udspil til en finanslov, som er blevet vendt og drejet. Først af Sverigedemokraterna, som tirsdag meldte ud, at partiet ikke ville stemme for. Det overraskede ingen.

Men til forskel fra tidligere valgte Sverigedemokraterna ikke at afstå fra at stemme.

I stedet lovede partiet at trykke på knappen, når den borgerlige oppositions udkast til fordelingen af statens finanser kom til afstemning. Ikke fordi man støttede nogen af finanslovene. Men fordi partiet vil høres, og med sine 49 mandater kan det spille en større rolle, end det har gjort nogensinde før.

Den satsning endte med at lykkedes. For oppositionen reddede ikke regeringen, da finansloven blev drøftet en sidste gang tirsdag aften.

Resultatet stod klart onsdag, hvor den svenske regerings finanslov blev stemt ned.

Skubber ansvaret rundt

Det er uhørt i svensk politik. Traditionelt stemmer partierne kun for de love, de bakker op om – ikke for at fælde en regering af taktiske grunde. Derfor var både de borgerlige og partierne på venstrefløjen stærkt overraskede.

Begge sider har lovet ikke at lade Sverigedemokraterna få indflydelse. Derfor var der onsdag med et populært udtryk kø ved håndvasken.

Fra Löfven lød det under pressekonferencen:

»Siden valgresultatet blev kendt, har de fire borgerlige partier gentaget mantraet om, at det er Stefan Löfven, der er ansvarlig.«

Men, hævdede statsministeren:

»Det er de fire borgerlige partier, der ikke lever op til deres løfte – og desuden giver Sverigedemokraterna afgørende indflydelse i svensk politik.«

I stedet for at regere ud fra en borgerlig finanslov valgte Löfven altså at give ansvaret tilbage til vælgerne, som den 22. marts skal til valgurnerne. Tidspunktet er ifølge Stefan Löfven valgt, fordi der skal bruges tid til at forberede det rent praktiske.

Ændrer intet

I svensk presse føg det straks med analyser og vurderinger af krisen.

Hos Dagens Nyheter lød vurderingen, at Löfven har overvurderet sine muligheder for at samarbejde med oppositionen. Regeringen har nemlig rakt hånden frem mange gange, siden den kom til magten. Uden resultater.

Nu spørger socialdemokrater sig, om der måske var for mange udstrakte hænder:

»Det går ikke at sige, at Sverige er ved at brase sammen, og at vi så samtidig skal samarbejde med dem, der var ved at rive landet i stykker,« udtalte en anonym socialdemokrat.

Desuden har samtlige partier undervurderet Sverigedemokraterna.

Problemet for både regeringen og oppositionen er nu, vurderede avisen Svenska Dagbladet, at endnu et valg sandsynligvis ikke kommer til at gøre nogen stor forskel.

På den ene side er oppositionen næsten lige blevet vraget.

På den anden side har regeringen kun formået at sidde i to måneder.

Ikke blot fordi, fortsætter lederen, at partiet fik held til at fremprovokere en krise i regeringen og dermed sætte sig aftryk. Partiet får nu også sin »våde drøm opfyldt: en folkeafstemning om indvandringen«.

»Det, som skete i dag, er som en fjer i hatten, jackpot og juleaften for Sverigedemokraterna.«

Ifølge en meningsmåling fra november står partiet til en fremgang, så det vil få ikke 13, men 16,4 pct. af stemmerne.