Donald Tusk bliver EU's nye præsident

Thorning er ude af spillet. Polak har vundet kabalen om EU's præsidentpost.

Artiklens øverste billede
På billedet ankom Donald Tusk til topmødet.

I syv år har han været Polens premierminister. Det er snart slut.

Inden længe træder Polens konservative premierminister, Donald Tusk, ind på Europas storpolitiske scene, som ny formand for Det Europæiske Råd – populært kaldet EU's præsident.

EU's stats- og regeringschefer er netop blevet enige om at pege på polakken til den vigtige post på lørdagens EU-topmøde i Bruxelles. Posten som EU's udenrigschef går som ventet til Italiens nuværende udenrigsminister, Federica Mogherini.

Det bekræfter den nuværende EU-præsident, Herman van Rompuy, på Twitter:

"Valgt. Det Europæiske Råd har valgt premierminister Donald Tusk som den næste præsident for Det Europæiske Råd og EUs topmøder," skriver han.

Dermed er der sat et endeligt punktum for flere måneders spekulationer om, hvorvidt danske Helle Thorning-Schmidt (S) skulle bytte statsministerposten ud med et topjob i EU.

"Stort tillykke til Donald Tusk. Han er en dygtig og erfaren politiker, som har betydet meget for Polen. Han bliver en god og resultatorienteret formand for det Europæiske Råd, der vil lytte til medlemslandene. Jeg glæder mig til samarbejdet," siger Helle Thorning-Schmidt i en skriftlig udtalelse.

Udnævnelsen af Tusk er en sejr for de østeuropæiske EU-lande og ikke mindst Polen, som nu – efter ti års EU-medlemsskab – stiger til en væsentlig mere magtfuld position blandt de 28 medlemslande.

Polens tidligere europaminister, Mikolaj Dowgielewicz, har da også svært ved at skjule sin begejstring: "Alleluja!!!" skriver han på Twitter

Donald Tusk, en pro-europæisk centrum-højre politiker, er leder af Polens liberalkonservative parti, Borgerplatformen, og har været landets premierminister siden 2007. Han går stærkt ind for større politisk og økonomisk samarbejde i den europæiske union og har i flere år – forgæves – forsøgt at få euroen indført i Polen. Desuden er han modstander af fri abort, aktiv dødshjælp og legalisering af hash.

I Europa-Parlamentet tilhører Tusks parti den konservative gruppe, EPP, som ud over at være parlamentets største også inkluderer danske Bendt Bendtsen (K) og den nyvalgte kommissionsformand Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

57-årige Donald Tusk voksede op bag jerntæppet i Folkerepublikken Polen, som dengang var en sovjetisk marionetstat, og i 2011 blev han som den første post-sovjetiske premierminister i Polen, genvalgt til endnu en periode som premierminister.

Op til dagens udnævnelse har flere medier påpeget, at Donald Tusk kan få alvorlige sprogproblemer i sin nye magtfulde rolle som et af EU's ansigter udadtil. Han taler nemlig kun middelmådigt engelsk og kan ikke fransk. I offentlige taler og på pressemøder tyr han derfor oftest til polsk og må bruge tolk, når han mødes med udenlandske kolleger.

Angiveligt er Tusk nu begyndt at lære engelsk, og han lover forbedringer:

"Dette er mit sidste EU-topmøde i Bruxelles som Polens premierminister. Så lad mig tale polsk. Men jeg lover, at jeg taler engelsk på det første pressemøde i december. Jeg skal nok være 100 procent klar," siger han med et skævt smil på aftenens pressemøde.

Derefter slår han over i polsk.

Privat er den historieuddannede Donald Tusk gift og har to voksne børn og et barnebarn.

Det Europæiske Råd, som Tusk nu bliver præsident for, består af EU's 28 stats- og regeringschefer og mødes omkring fire gange om året. Ud over at lede møderne og udstikke kursen for EU's arbejde er det rådspræsidentens opgave at være unionens ansigt udadtil på en række vigtige områder.

De seneste fem år har den haiku-digtende belgier Herman van Rompuy været formand for Det Europæiske Råd. Han var EU's første præsident, da han blev udpeget til posten i 2009.

Herman van Rompuy beskriver Donald Tusk som en "veteran" i Det Europæiske Råd.

"Han har imponeret sine kolleger ude i verden med sin beslutsomhed og med den måde, han har ført Polen gennem den økonomiske krise," siger den afgående EU-præsident om sin efterfølger. Og tilføjer:

"Donald Tusk – en statsmand for Europa."

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.