Frøbank på Svalbard indvies
En frøbank, som skal beskytte millioner af fødevarer mod klimaændringer, krige og naturkatastrofer, blev i dag indviet inde i et bjerg på Svalbard.
Til stede ved åbningen var den norske statsminister, Jens Stoltenberg, EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og en række andre prominente personer.
- Med klimaændringer og andre kræfter, der truer livets mangfoldighed, og som understøtter vores planet, er Norge stolt af at spille en central rolle i at skabe et anlæg, som er i stand til at beskytte, hvad der ikke kun er frø, men de grundlæggende byggesten til den menneskelige civilisation, sagde Stoltenberg.
Frøbanken ligger 130 meter inde i et frosset bjerg, og den skal fungere som en slags centralbank for flere hundrede andre frøbanker verden over. Banken kan rumme 4,5 millioner frøarter og er i stand til at modstå atomkrig og jordskælv.