Ekspert er ikke i tvivl om bombetruslerne mod europæiske fly: »Det minder om guerillakrig«
Syv fly blev tirsdag ramt af bombetrusler. Der er endnu ingen meddelelser om, hvem der stod bag. Men en forsker i hybridkrig har en meget klar forventning.
En bombetrussel kan koste afsenderen næsten ingenting.
Men den kan få europæiske myndigheder til at sende jagerfly på vingerne, lukke lufthavne, sætte bombeteknikere ind og undersøge hundredvis af passagerer.