Fortsæt til indhold
Europa
Artiklen opdateres

Andrew Mountbatten-Windsor er blevet anholdt

Ifølge BBC er den tidligere prins Andrew Mountbatten-Windsor torsdag blevet anholdt.

/ritzau/

Den tidligere britiske prins, Andrew Mountbatten-Windsor, er blevet anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge BBC dog uden at nævne navnet på den tidligere prins.

- Efter en grundig vurdering har vi nu indledt en undersøgelse af denne påstand om embedsmisbrug, siger den assisterende politichef Oliver Wright i en udtalelse ifølge mediet.

Foto: JUSTIN TALLIS / AFP)

Ifølge udtalelsen fra politiet i Thames Valley er manden anholdt under mistanke om embedsmisbrug og er i politiets varetægt.

Samtidig oplyses det, at der foretages ransagninger på adresser i Berkshire og Norfolk.

Anholdelsen kommer, efter at politiet i Thames Valley i sidste uge oplyste, at de er i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins har videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Fotoet viser ifølge flere britiske medier umærkede politibiler og civilklædte betjente på Wood Farm - Andrews Sandringham-ejendom i Norfolk. Foto: Bav Media / SplashNews.com