Zelenskyj i Danmark: Sikkerhed er på dagsordenen
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på besøg i København. På dosmersedlen er et møde i de Nordisk-Baltiske Otte, en sammenslutning af skandinaviske og baltiske lande samt Island. Mødet er en optakt til det annoncerede møde i Koalitionen af Villige i morgen.
Der er en god grund til det store politiopbud ved Marienborg.
Volodymyr Zelenskyj er onsdag i Danmark.
»Vi vil i de kommende dage drøfte behovet for stærke pressionsforanstaltninger med vores partnere. Om få timer – Danmark: Et Ukraine-topmøde mellem de nordiske og baltiske lande. Vi forbereder betydelige forstærkninger til Ukraine,« skriver Volodymyr Zelenskyj på X.
På programmet er et møde i den nordisk-baltiske koalition.
Der er sikkerhed på dagsordenen i en tid, hvor der ikke er nogen udsigt til en hurtig løsning på krigen i Ukraine.
Zelenskyjs besøg i København er udover Zelenskyjs post på X blevet bekræftet af det danske statsministerium, og det er Mette Frederiksen (S), der er vært for mødet, hvilket forklarer politiets store tilstedeværelse ved Marienborg.
Det er endnu uklart, hvor mange af landenes premierministre, der deltager, og der er ikke blevet fremlagt en officiel dagsorden.
Den nordisk-baltiske koalition, eller NB8, som det formelt hedder, tæller de tre baltiske lande samt Skandinavien, Finland og Island.
Og det er virkelig den hårde kerne, der mødes.
Med undtagelse af Island ligger alle landene helt i top, når det kommer til donationer til Ukraine målt på andel af bnp.
Bogstaveligt talt.
Ifølge Kiel Instituttets opgørelse over støtte til Ukraine, er de syv øverste lande i rækkefølge lige nu Danmark, Estland, Litauen, Letland, Norge, Sverige og Finland.
Stormøde i Paris
Det hele kan ses som en optakt til stormødet i Koalitionen af Villige i morgen i Paris, hvor Storbritanniens Keir Starmer og Frankrigs Emmanuel Macron sidder for bordenden.
Her vil de »drøfte det arbejde, der er udført i de seneste uger med hensyn til sikkerhedsgarantier for Ukraine, og gøre status over de konsekvenser, der kan drages af Ruslands holdning, som stædigt afviser fred«.
Sådan lød det mandag i en pressemeddelelse fra det franske præsidentkontor ifølge Le Monde.
Og det er da også svært umiddelbart at pege på en hurtig løsning på krigen i Ukraine, som det ser ud nu.
Så sent som i går brød Vladimir Putin endnu en af Donald Trumps utallige deadlines ved ikke at søge en fredelig løsning. Der var blevet lovet bål og brand, men traditionen tro udeblev de store konsekvenser.
Fra den tyske kansler Friedrich Merz lyder det, at han »håber«, at krigen vil slutte i 2026.
Stæk Rusland, styrk Ukraine
Zelenskyjs erklærede mål er få mere våbenstøtte og styrke sanktionerne mod Rusland.
Det ønske har været mere eller mindre det samme siden invasionens begyndelse i 2022.
Tankegangen bag er, at den bedste måde at slippe af med de russiske invasionsstyrker er at fordrive dem militært med den ene hånd, imens man stækker Ruslands økonomi med den anden hånd.
Tilsammen skulle den kombination, at Rusland får sværere ved at betale for krigen, og at Ukraine bliver bedre rustet til at udkæmpe den, over tid tvinge Rusland ud af Ukraine eller hen til forhandlingsbordet.
Og NB8-gruppen er blandt frontløberne på den tilgang.
Blandt andet er Danmark med i ordningen for indkøb af USA’s våben med Nato som mellemled, som har fået navnet Purl og er først lige kommet i gang.
Men Danmark, Holland, Norge, Sverige, Canada, Belgien og Letland har i løbet af august lagt 2 mia. dollars på bordet tilsammen. I Danmarks tilfælde til en pakke med luftforsvar og artilleri.
Også Estlands premierminister, Kristen Michal, støtter den tilgang.
Det sagde han i et interview mandag.
»Der er ingen anden udvej. Vi må fortsætte med at øge indsatsen. Det er som regel det sidste strå, der knækker kamelens ryg. Og det vil ske. Men vi må fortsætte arbejdet, for jeg vil sige, at vi er i stand til at gennemføre sanktioner og opretholde en stærk støtte til Ukraine,« sagde Kristen Michal.