Én sæddonor er genetisk ophav til 67 børn. Nu har 10 af børnene udviklet kræft

For et par måneder siden advarede de etiske råd i både Danmark, Sverige, Norge og Finland om, at det er nødvendigt med en international grænse for, hvor mange børn en enkelt sæddonor eller ægdonor må være genetisk ophav til.

Den fælles advarsel er nu atter blevet aktuel efter en ulykkelig sag, hvor mindst 67 børn er blevet undfanget ved hjælp af sæd fra én donor, der har vist sig at bære på en sjælden kræftfremkaldende genmutation.

Ifølge en pressemeddelelse fra The European Society of Human Genetics, som er en videnskabelig sammenslutning af genforskere, har mindst 10 af de 67 donorbørn nu fået konstateret kræft.

Det drejer sig om børn, som er undfanget og vokset op i i alt otte forskellige lande, og som er blevet født i perioden fra 2008 til 2015.

Den ulykkelige sag blev forleden præsenteret af en fransk biolog, dr. Edwigde Kasper fra Universitetet i Rouen, på en international genforskningskonference, European Human Genetics Conference i Milano.

Her kom det frem, at sæden fra den pågældende donor er leveret via European Sperm Bank. Sædbanken har bekræftet, at der i donorens sæd er fundet en variant af det såkaldte TP53-gen. Det er en genmutation, som – da donorbørnene blev undfanget – endnu ikke var koblet til kræft og derfor ikke blev opdaget, dengang sæden blev leveret, godkendt og undersøgt.

I dag kan forskerne påvise, at mutationen kan give bærerne Li-Fraumeni-syndrom, som er en sjælden og alvorlig arvelig lidelse, der kan udløse flere forskellige kræftformer, som typisk opstår før 30-årsalderen.

Bliver scannet ofte

Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer, kræft i binyrebarken og leukæmi.

Foreløbig er genmutationen blevet fundet hos 23 af de 67 donorbørn, som sæddonoren har leveret sæd til, og 10 af børnene har altså allerede fået konstateret kræft – bl.a. leukæmi og non-Hodgkins lymfom. De øvrige børn vil nu blive fulgt nøje med en række forskellige og jævnlige MR-scanninger i håb om, at lægerne kan opdage eventuelle kræftknuder på et meget tidligt tidspunkt, lyder det.

Det er ikke oplyst, hvilke lande donorbørnene kommer fra.

Den franske genforsker efterlyser i pressemeddelelsen – i lighed med bl.a. Det Etiske Råd i Danmark – internationale regler for, hvor mange børn, en sæddonor må være ophav til.

De fleste lande har nationale love, der begrænser antallet af børn, som en enkelt donor kan være ophav til.

I Danmark må en sæddonor maksimalt donere til 12 familier, mens man i Norge og Sverige sætter grænsen ved det halve.

Men der findes ikke et fælles internationalt loft over, hvor mange børn en donor samlet set må være ophav til på verdensplan, og sæd eller æg fra én donor kan derfor anvendes i flere lande. Dermed er det muligt at omgå de nationale regler, lød det fra de fire etiske råd tidligere på året.

De pegede på, at et donorbarn i dag – på grund af de manglende internationale regler – kan ende med at have flere hundrede genetiske halvsøskende spredt over hele verden.

De enkelte cryobanker, som formidler donerede æg og sæd, har typisk indført nogle frivillige grænser. Men grænserne varierer.