Føler unge tyskere krigsskam? De har aldrig oplevet krig. Nu er det utænkelige rykket nærmere

BERLIN

De har ikke oplevet Anden Verdenskrig som deres oldeforældre.

Ej heller levet i et Tyskland splittet i øst og vest med Den Kolde Krig som bagtæppe ligesom deres bedsteforældre og forældre.

Men nu er de unge tyskere tvunget til at forholde sig til krig på det europæiske kontinent, en historisk oprustning og en ny usikker verdensorden. Føler de stadig krigsskam? Og har deres land lært af historien?

Jyllands-Posten har frem mod valget til den tyske forbundsdag den 23. februar interviewet fire tyskere – alle født efter Murens fald i 1989 – om landets mørke arv, Tysklands militærhjælp til Ukraine og landets fremtid.

Meningsmålinger viser, at sikkerhed og fred i Europa er et af de valgtemaer, der betyder mest for vælgernes kryds. For intet andet sted i Europa er debatten om krudt og kugler og voksende forsvarsbudgetter mere kontroversiel end hos vores naboer mod syd.

»I mine øjne bevæger Tyskland sig i en forkert retning«

Elija Uzun, 22 år, trainee i tysk værktøjsvirksomhed:

»Jeg synes ikke altid, det er nemt at være tysker, fordi folk den dag i dag stadig associerer dig med det Tyskland, som var for 80 år siden (nazisterne, red.). Det var en frygtelig tid, og jeg håber for alt i verden, at vi aldrig skal opleve noget lignende igen, men jeg har det, som om jeg altid skal forklare, at det ikke var min skyld.

Jeg synes, det er virkelig vigtigt at kende historien, men nu er det også på tide at sige, at tiderne har ændret sig.

Jeg har det fint med, at vi putter flere penge i militæret, men jeg synes, vi i højere grad skal bruge dem på at forsvare os selv og ikke bruge dem alle på Ukraine. Når vi bliver ved med at bruge flere og flere penge på våben, fly og kampvogne til Ukraine, er vi blot med til at gøre krigssituationen og konfrontationen med Rusland værre. Det får Putin til at opfatte os som en større fjende, og det fører ikke noget godt med sig.

Jeg elsker Tyskland, jeg har været to år i militæret og er klar til at forsvare mit land, men jeg er også ked af den pressede situation, som mit land står i nu.

I mine øjne bevæger Tyskland sig i en forkert retning. Ekstreme partier og bevægelser på begge sider af den politiske midte vinder frem, og den politiske situation og dårlige økonomi, som vi har nu, er ikke god for det tyske folk. Jeg tænker meget over fremtiden, og hvordan det bliver at få børn i Tyskland og stifte familie, når det er så dyrt at handle ind, betale husleje og el- og gasregninger, og når den politiske situation er så ustabil.«

»Særligt Tyskland har en pligt til at hjælpe Ukraine«

Jessica Bremes, 24 år, kampagnemedarbejder i det liberale FDP-parti:

»Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg ikke, at Tyskland har lært af sin fortid. Vi ser igen, at der finder rigtig mange antisemitiske handlinger sted, og folk ser bare passivt til uden egentlig at gøre noget. Det er en af grundene til, at jeg er politisk aktiv. Det er vigtigt, at vi taler højt om problemerne og udtrykker vores meninger i stedet for at tie dem ihjel.

Jeg synes, det er dramatisk, det, som sker med vores økonomi lige nu. Vi har haft to år med recession, og det er virkelig hårdt at se, at væksten har det så dårligt.

Når det kommer til krigen i Ukraine, mener jeg, at vi bør hjælpe ukrainerne så meget, vi kan. Ukrainerne værner om vores værdier, og det er naivt at tro, at Rusland stopper ved de ukrainske grænser.

Særligt Tyskland har en pligt til at hjælpe Ukraine. Vi skal gå i front og ikke kigge væk, for vi ved om nogen, hvad det fører til bare at se passivt til, hvis ikke man viser modstand over for aggressorer som Putin.

For mig at se er det helt forkert, hvis tyske partier begynder at samarbejde med ekstreme partier som højrefløjspartiet AfD, der er prorussiske og ikke vil hjælpe Ukraine. At tro, at vi kan vinde over disse partier ved at samarbejde med dem, er en kæmpe illusion.

Jeg forsøger altid at være optimistisk for fremtiden, for hvis vores generation bliver pessimistisk, så har vi ikke nogen fremtid.«

»Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den«

Maximilian Mundt, 28 år, skuespiller:

»Det er skrækkeligt, at der igen er krig i Europa. Jeg bakker 100 pct. op om, at vi skal hjælpe Ukraine så meget, vi kan, for det er i den europæiske ånd, og som Tyskland har vi et større ansvar på grund af vores fortid. Vi skal tage ansvar og handle og ikke bare lukke os inde og koncentrere os om os selv. Det synes jeg nogle gange, vi har en tendens til at gøre.

Meget af min familie bor i det gamle Østtyskland, og jeg har mange familiemedlemmer, der er stolte støtter af højrefløjspartiet AfD. De mener, Tyskland har alt for store problemer med indvandrere, der kommer og tager tyskernes job, og at vi betaler alt for meget i skat.

Min bedstemor har engang fortalt, at hendes far var tysk soldat under krigen, men vi har ikke talt meget om det i min familie. Det er stadig et tabu at tale om krigen og ens families forhold til nazistyret, føler jeg.

Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den. Jeg ser det faktisk som et privilegium at være tysk. Mange i min generation er ikke stolte, men ser det som en byrde pga. fortiden med nazistyret, men jeg ser det som en god ting, at jeg kan forme min personlighed på min egen måde, som ikke har noget at gøre med, om jeg er tysker, italiener, franskmand eller noget andet.«

»Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil stemme på AfD«

Pia Bornshein, 18 år, skoleelev:

»Alle lande har deres fortid, vi har nazitiden. Vi taler meget om det i skolen og om alle de slemme ting, som Tyskland gjorde dengang. Selvfølgelig er jeg glad for, det er fortid og ikke fremtid, men i det daglige tænker jeg egentlig ikke så meget over det.

Det er første gang, jeg skal stemme til et forbundsvalg, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil stemme på AfD og Alice Weidel (AfD-leder og kanslerkandidat, red.). Hun ved, hvad hun gør, og er god til politik.

Det kan godt være, der er nogle i AfD med nazistiske holdninger, men ikke Alice Weidel. Jeg tror, hun ville kunne udrettet meget som kansler, i hvert fald mere end Olaf Scholz (nuværende kansler, red.), som ingenting godt har gjort for Tyskland.

Alice Weidel sætter tyskerne først og forsøger at gøre livet bedre for os. Jeg synes, vi skal hjælpe ukrainerne til at forsvare sig selv, men måske vi hjælper dem lidt for meget nu. Måske vi burde bruge flere af pengene hjemme i Tyskland.

I mine øjne er AfD’s holdninger til indvandring ikke for hårde. Jeg har det helt fint med indvandrere, men de skal ikke bare komme her uden at arbejde, de skal være nyttige.

Mine forældre stemmer også på AfD. De er begge i 40’erne og voksede op i det gamle DDR. Vi taler ikke så meget om den tid, men i deres øjne var det ikke så slemt, som nogen nogle gange gør det til.«