Han sendte Sverige ud i en diplomatisk krise, da han satte ild i Koranen. Nu er han dræbt. Forstå forløbet her
Han var aktivist, koranafbrænder og sendte Sverige ud i en diplomatisk krise. Nu er han blevet dræbt af skud. Forstå det opsigtsvækkende forløb her.
Salwan Momikas navn blev for alvor kendt i offentligheden i 2023.
Det var sommer, og Sverige var midt under forhandlingerne om at blive optaget i Nato, da Salwan Momika ved flere lejligheder brændte Koranen af under demonstrationer i Stockholm.
Han sendte Sverige ud i en diplomatisk krise og satte en kæp i hjulet for Sveriges ambitioner om at blive en del af Nato.
Onsdag aften blev den 38-årige aktivist og koranafbrænder skudt og dræbt i sin lejlighed i en forstad til Stockholm, bekræfter hans advokat til det svenske nyhedsbureau TT.
Forstå her det opsigtsvækkende forløb, der ledte op til skuddrabet og hævede trusselsniveauet fra islamistisk terror mod Danmark og Sverige.