Bliver 2025 året, hvor briterne igen bliver rigtig gode venner med EU?
Analyse: EU og Storbritannien har gødet jorden for forhandlinger om et nyt, forbedret samarbejde i det nye år. Det er godt nyt for Europas sikkerhed – og på længere sigt formentlig også for danske virksomheder, fiskere og en hel ungdomsgeneration.
De helt store forberedelser er i gang på begge sider af Den Engelske Kanal til det, der kan gå hen og blive et af de helt store nybrud i 2025: et fornyet og tættere samarbejde mellem EU og Storbritannien.
Fem år efter briterne formelt sagde farvel til det europæiske samarbejde, har momentum aldrig været større.