Fortsæt til indhold
Europa

I en af Frankrigs værste voldtægtssager nægtede Gisèle Pelicot at tie. Nu går hendes ord verden rundt

En chokerende retssag i Frankrig om massevoldtægter lakker mod enden. Det gør fænomenet Gisèle Pelicot ikke.

I retssager om modbydelige forbrydelser er det oftest navnet på gerningsmanden, som planter sig i hukommelsen.

Tænk på østrigske Josef Fritzl, der voldtog sin datter og holdt hende fanget i en kælder i 24 år. Eller Peter Lundin, der dræbte og parterede sin samlever og hendes to sønner i Rødovre i 2000.

I den opsigtsvækkende retssag om massevoldtægter af den 71-årige franske kvinde Gisèle Pelicot er den logik blevet vendt på hovedet – af en helt særlig grund.