Fortsæt til indhold
Krigen i Ukraine

Europa forsøger at løfte arven fra Churchill, men skrækscenariet rykker tættere på

Analyse: Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fik torsdag en enestående chance for at kickstarte sine planer om et tættere samarbejde med EU. Tvivlen om fremtidig støtte til Ukraine var på ny elefanten i rummet på en anderledes mødedag for Europas ledere.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, brugte det uformelle topmøde til at fremsige sit ønske om at øge samarbejdet med sine europæiske nabolande inden for sikkerhed og illegal migration. Foto: Carl Court/Reuters

Der findes topmøder, hvor dagsordenen er nøje koreograferet, erklæringer skrevet på forhånd, og hvor verdens ledere er under pres for at træffe beslutninger.

Vi hører om dem konstant i regi af både Nato, EU og FN.

Og så findes der mere uformelle møder som det, der torsdag fik over 40 europæiske stats- og regeringschefer til at samles under historiske himmelstrøg i Storbritannien for på mere slap line at diskutere Europas største udfordringer – herunder ikke mindst krigen i Ukraine, kontinentets sikkerhed og kampen mod illegal migration.