Fortsæt til indhold
Europa

En ville fratage kvinder lægeadgang, en anden sammenlignede sorte med bavianer. Trods vilde udtalelser kan de ende på første række i Underhuset

Nigel Farage og hans Reform UK kan blive Storbritanniens største oppositionsparti efter valget den 4. juli. Men kandidaterne er en broget flok.

Nigel Farage forsvarer sine kandidater i Reform UK, selv om nogle af dem har lagt ekstreme synspunkter på nettet. Foto: Benjamin Cremel/AFP

En af dem mente, at asylsøgere lyver, fordi det ligger i deres dna. En anden sammenlignede en gruppe sorte demonstranter med bavianer. En tredje foreslog, at kvinder fratages adgang til sundhedsvæsenet. En fjerde slog fast, at Storbritannien burde have holdt sig neutral under Anden Verdenskrig frem for at tage kampen op mod Nazityskland. Og 41 af dem er Facebook-ven med en britisk fascistleder, som vil afskaffe demokratiet.