Vaccinen er på vej fra hjertet af Flandern til resten af Europa
Denne uge kommer til at bringe et vendepunkt i kampen mod den pandemi, der har præget verden det seneste år. Storbritannien forventer at beskytte sine første borgere mod virussen med en vaccine, der produceres på en fabrik lidt uden for den belgiske by Puurs. Her har borgmesteren nu fået en tredje ting at være stolt af, udover byens berømte øl og de grønne asparges.
PUURS/LONDON
Fra vejen udenfor Pfizers fabriksanlæg kan man se et stort skilt i et af vinduerne på 1. sal:
»Medarbejdere søges,« står der sammen med en mailadresse for eventuelle jobsøgende.
Det er det tætteste, man kan komme på matriklen bag hegnet på Rijksweg 12, en håndfuld kilometer uden for den belgiske by Puurs.
Indtil i år har de 26.000 indbyggere…