Fem år efter angrebene i Paris er Frankrig stadig på stikkerne

Truslen mod Frankrig er ikke blevet mindre siden det blodige angreb i 2015, vurderer sikkerhedskilder.

Artiklens øverste billede
Om aftenen den 13. november 2015 blev 130 mennesker dræbt, og 350 andre såret, da islamistiske selvmordsbombere og bevæbnede mænd angreb stadionet Stade de France, barer og restauranter i det centrale Paris samt spillestedet Le Bataclan. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Fem år efter, at en gruppe bevæbnede jihadister udførte det mest dødelige angreb i Frankrig i efterkrigstiden, er landet igen i højeste alarmberedskab efter en række islamistiske angreb.

Om aftenen den 13. november 2015 blev 130 mennesker dræbt, og 350 andre såret, da islamistiske selvmordsbombere og bevæbnede mænd angreb stadionet Stade de France, barer og restauranter i det centrale Paris samt spillestedet Le Bataclan.

Rædslen over blodbadet, som ekstremister fra den militante gruppe Islamisk Stat (IS) tog skylden for, efterlod ar blandt franskmændene, som stadig ikke er helede.

Det moderne Frankrigs holdning til islam er fortsat et kontroversielt spørgsmål.

Og truslen mod Frankrig er ikke blevet mindre end for fem år siden, vurderer sikkerhedskilder, selv om angriberne er mere tilbøjelige til at handle på egen hånd inspireret af en dødelig ideologi snarere end at være del af en organiseret gruppe.

- Man tror måske, at truslen er rykket lidt i baggrunden, fordi andre problemer er dukket op. Men i virkeligheden viser tallene, at den er forblevet stor siden 2015, siger en fransk sikkerhedskilde, der ønsker at være anonym.

I de seneste fem år er der blevet gennemført 20 angreb på fransk jord. 19 andre angreb er mislykkedes, og 61 angreb er blevet afværget.

Der har været en stigende tendens til, at angreb er blevet udført af isolerede individer, som tidligere var ukendte for efterretningstjenesterne, og som er inspireret af jihadistisk propaganda.

Men truslen fra et angreb, der er planlagt uden for Frankrigs grænser, som det var tilfældet med angrebet den 13. november 2015, forbliver alvorlig.

- Bare fordi IS har lidt et militært nederlag, betyder det ikke, at gruppens militære kapaciteter er blevet tilintetgjort, siger en anonym fransk embedsmand, der er involveret i kampen mod terror.

Det vurderes, at der fortsat er mellem 100 og 200 franske jihadister i tidligere IS-områder i det nordlige Irak og Syrien.

Det vil være en "illusion" at tro, at de ikke i al hemmelighed er i stand til at vende tilbage til Frankrig, tilføjer embedsmanden.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.