Uroligheder er brudt ud i Malmø efter afbrænding af Koranen ved Stram Kurs-demo

Cirka 300 mennesker protesterede mod Stram Kurs-medlemmers koranafbrænding. Tidligt lørdag meldes igen om ro.

Artiklens øverste billede
Politiet prøver at kontrollere de omkring 300 personer Foto: TT News Agency / AFP

Der opstod fredag aften uroligheder ved boligkvarteret Rosengården i Malmø i Sverige. Det skete som reaktion på en afbrænding af Koranen tidligere på dagen.

Tidligt lørdag morgen er der dog igen forholdsvist roligt, skriver det svenske medie SVT.

Ifølge nyhedsbureauet TT var det medlemmer af det danske parti Stram Kurs, der havde brændt Koranen af.

Politiet var massivt til stede i området omkring boligkvarteret. Demonstranterne spærrede kørebanen flere steder, og der blev afbrændt bildæk, affyret fyrværkeri og kastet med sten mod politiet i forbindelse med urolighederne. Flere politibiler og en ambulance blev beskadiget.

Ifølge SVT's journalister på stedet var mange af de samlede oprørte over afbrændingen af Koranen.

Afbrændingen fandt sted i industriområdet Emilstorp i nærheden af Rosengården, skriver TT.

Det var meningen, at lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan, fredag skulle have deltaget i en demonstration i Malmø.

Men han blev på vejen stoppet af svensk politi, der gav ham to års indrejseforbud til Sverige. Det skyldes, at de svenske myndigheder vurderer, at der er en risiko for, at han begår kriminalitet.

Rosengården er kendt som et socialt belastet boligkvarter. Foto: TT/Scanpix

Rasmus Paludan skulle have deltaget i en demonstration planlagt af den svenske gadekunstner Dan Park, som tidligere er dømt for racisme.

Men demonstrationen blev afblæst af de svenske myndigheder, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I stedet blev der afholdt en ikke-godkendt demonstration ved Stortorget i Malmø. Her blev tre personer anholdt og sigtet for racisme. Disse personer skulle også være fra Stram Kurs.

Uroen i Malmø begyndte ifølge TT omkring klokken 19.

TT skrev klokken 01.25, at urolighederne stadig var i gang i den svenske by.

Her havde hundredvis af mennesker forsamlet sig ved Amiralsgatan, hvor de blokerede veje og brændte affald af.

Trafikken til og fra Rosengården har været blokeret af urostifterne. Foto: TT/Ritzau Scanpix

En mindre del af gruppen kastede også brændende genstande, sten og andre ting efter politiet, der reagerede ved at rykke frem og anholde flere personer.

Lørdag morgen oplyser politiet ifølge SVT, at der siden klokken 03.00 har været mere roligt. Det vurderes, at urolighederne kulminerede omkring midnat.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.