»Respektløst« og »selvcentreret«: Tusindvis af tyskere forsamlede sig, mens smittetrykket steg

Anledningen var en planlagt demonstration af støtte for storbyens trængte natklubber, der er presset på økonomien på grund af nedlukningen.

Artiklens øverste billede
Mange tusinde mennesker demonstrerede søndag til fordel for Berlins trængte natteliv i bydelen Kreuzberg. Foto:David Gannon/AFP

»Berlin fejrer sejren over coronaen«.

Sådan lød beskeden fra en tysk Twitter-bruger, der søndag eftermiddag lagde en video op af tusindvis af tyskere, der var samlet ved kanalen Landwehr i bydelen Kreuzberg.

Anledningen var en planlagt demonstration af støtte for storbyens trængte natklubber, der er presset på økonomien på grund af nedlukningen.

Bystyret i Berlin har fra lørdag den 30. maj gjort det lovligt at forsamle sig til demonstrationer uanset deltagerantal. Det betød et stort antal anmeldte demonstrationer i weekenden, heriblandt festen i Kreuzberg.

»Berlin har overgået sig selv i dag. Mens der på Hermannplatz er en "Black Lives Matter"-demonstration, og folk ligger på sygehuset på grund af coronavirus, fejrer de priviligerede berlinere hellere med et rave på Landwehrkanal. Foran et skide sygehus, i øvrigt,« skriver ophavsmanden til et særdeles delt og liket opslag på Twitter søndag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Arrangørerne bag aktionen, som var indkaldt gennem bl.a. Facebook-siden "Rebellion der Träumer", havde på forhånd opfordret folk til at bære mundbind og holde afstand til hinanden »for at undgå "superspreder"-tilstande«.

"Red vores ravekultur" stod der på et af de hjemmelavede skilte. Myndighederne i Berlin havde fra lørdag givet grønt lys for, at demonstrationer uden et øvre loft af deltagere kunne foregå i byen. Det benyttede mange sig af med 22 anmeldte demonstrationer alene lørdag. Foto: David Gannon/ AFP

Bild noterer sig dog, at der var meget få med mundbind til stede, og at de fleste undlod at holde den anbefalede en meters afstand til hinanden.

»Som om der ikke fandtes corona i Berlin længere,« lyder en af mediets overskrifter.

Andre af storbyens indbyggere kalder ifølge lokalmediet Berliner Zeitung arrangementet for »respektløst« og »selvcentreret«.

Tusindvis af mennesker forsamledes på og ved Landwehrkanal. Aktionen var arrangeret via Facebook-siden "Rebellion der Träumer". Foto: David Gannon/AFP

Et smittetryk over 1 er en indikation på, at virussen ikke længere er på tilbagetog. Myndighederne har dog på forhånd meddelt, at smittetrykket ved et ret lavt antal smittede - i Berlin var der søndag kun 338 aktive tilfælde med 16 nye tilfælde på et døgn - er behæftet med en vis usikkerhed og større udsving.

Også på ferieøen Sild nær den danske grænse var der i weekenden stimlet en stor menneskemængde sammen til fest på stranden. Her måtte politiet rykke ud og få folk til at forlade stedet. Stranden blev derpå afspærret.

Ny dansk forskning har netop vist, at tusindvis af mennesker forsamlet på et relativt lille areal kan være mere problematisk end hidtil antaget.

To danske forskere har i Politiken mandag offentliggjort en undersøgelse, der peger på, at det er et lille antal større begivenheder, som er årsagen til langt det meste coronasmitte gennem få smittede "superspredere".

»Faktisk kan man nok holde smitten nede ved fortsat at undgå de store forsamlinger«, siger Kim Sneppen fra Niels Bohr Institutet til Politiken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen