Hårdt ramte Spanien har oplevet endnu et døgn med store tab

Spaniens premierminister advarer om, at det bliver værre endnu i landet, der er hårdt ramt af coronavirus.

Artiklens øverste billede
For at lette presset på sygehusene i hovedstaden har man i al hast omdannet messecenteret Ifema til et felthospital, der skal kunne rumme 5.500 patienter. Foto: Reuters

En voldsom stigning i antallet af coronarelaterede dødsfald fortsætter i Spanien.

Søndag oplyser landets sundhedsministerium således, at næsten 400 personer med coronasmitte det seneste døgn er bekræftet omkommet. Det er det højeste antal dødsfald registreret i Spanien på et enkelt døgn.

Det samlede antal coronadødsfald i Spanien stiger dermed fra 1326 til 1720.

Antallet af bekræftede smittetilfælde er steget fra 24.926 til 28.572.

Coronavirusset har den seneste uges tid for alvor gjort sit indtog i det sydeuropæiske land. Antallet af både smittede og dødsfald er mangedoblet, og Spanien er nu et af verdens hårdest ramte lande.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, advarede lørdag aften landets indbyggere om, at "det værste stadig ligger foran os".

- Vi må forberede os følelsesmæssigt og psykisk på nogle meget hårde kommende dage, sagde han i en tv-transmitteret tale til nationen.

- Vi er stadig ikke blevet ramt af den stærkeste, mest ødelæggende bølge. Den vil teste vores materielle og moralske kapacitet til det yderste, lød det fra den 48-årige, socialdemokratiske premierminister.

Spanien indførte 14. marts krisetilstand af en varighed på 15 dage. Regeringen vil forlænge den med yderligere 15 dage. Det skriver spanske medier.

Landet har bedt sine 46 millioner indbyggere om at holde sig hjemme.

Det er kun tilladt at bevæge sig udenfor for at udføre yderst nødvendigt arbejde, for at indkøbe mad og medicin eller for at lufte sin hund.

Kun Italien og Kina har registeret flere coronadødsfald end Spanien.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Italien er det hårdest ramte land i forhold til antal dødsfald. Her har næsten 5000 coronasmittede personer mistet livet under udbruddet.

Udbruddet begyndte i det centrale Kina i slutningen af december sidste år. Det har siden dog spredt sig til hele kloden. Europa er det nuværende epicenter.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen