Annonce
Europa

Britisk mand udsat for Novichok er blevet udskrevet

45-årige Charlie Rowleys kæreste døde efter at være kommet i kontakt med nervegift. Nu er han selv udskrevet.

Sikkerhedspersonel ses nær bænken, hvor den tidligere russiske dobbeltspion, Sergej Skripal og dennes datter Julia blev forgiftet i marts. Foto: Ritzau Scanpix/Ben Stansall

Den 45-årige britiske mand Charlie Rowley, som blev forgiftet med den sovjetiske nervegift Novichok, er fredag blevet udskrevet fra hospitalet.

Det oplyser hospitalet, hvor han har været indlagt, ifølge BBC og flere nyhedsbureauer.

- Rowley er frisk nok til at forlade hospitalet. For at undgå tvivl, så udgør Rowleys udskrivelse ikke nogen fare for nogen i samfundet, siger Paul Cosford fra de britiske sundhedsmyndigheder i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Charlie Rowley er fra Amesbury nær Salisbury. Hans 44-årige veninde Dawn Sturgess døde søndag 8. juli som følge af forgiftning med nervegiften. Parret blev sammen indlagt sidst i juni.

Novichok blev brugt ved attentatet 4. marts i Salisbury på den russiske eksspion Sergej Skripal og datteren Julia. De overlevede efter langvarig behandling på Salisbury District Hospital.

Charlie Rowley og Dawn Sturgess faldt om 30. juni i Rowleys hjem.

Charlie Rowleys partner, Dawn Sturgess døde efter, at kun kom i kontakt med nervegiften Novichok. Foto: Metropolitan Police via AP

Politiet troede først, at parret havde taget en overdosis narkotika. Men på grund af deres symptomer foretog man flere undersøgelser, og politiet bekræftede, at de blev udsat for Novichok.

Giften blev udviklet af Sovjetunionen under den kolde krig. Storbritannien lægger ansvaret for attentatet på Rusland. Sergej Skripal var en russisk dobbeltagent, der spionerede for Storbritannien.

Han kom til Storbritannien som led i en udveksling af spioner.

Britisk politi arbejder ud fra den tese, at parret, der blev forgiftet i Amesbury, er kommet i kontakt med efterladenskaber fra attentatet mod Sergej og Julia Skripal.

Charlie Rowleys bror, Matthew, har sagt til BBC, at hans bror har fortalt ham, at giften formentlig var i en parfumeflaske, som han havde samlet op. Politiet har kun villet bekræfte, at giften var i "en lille flaske".

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her