Annonce
Europa

Merkels regering er nået til enighed om migrantstramninger

De tre partier i Tysklands regering er blevet enige om tiltag til at håndtere migrantproblemer ved grænsen.

Tysklands koalitionsregering er torsdag aften blevet enig om, hvordan landet skal forsøge at løse problemerne med personer, der søger asyl i Tyskland, efter de er blevet registreret i et andet EU-land.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om en to sider lang aftale, der indebærer, at personer, der har søgt asyl i et andet EU-land, skal afvises og sendes tilbage til EU-landet inden for to døgn.

Regeringen består af tre partier, nemlig forbundskansler Angela Merkels konservative parti, CDU, søsterpartiet fra Bayern, CSU, og socialdemokraterne (SPD).

Uenighed om migrantsituationen i Tyskland har truet med at sprænge regeringen.

Først satte CSU Merkel stolen for døren, da partiets leder, Horst Seehofer, der også er indenrigsminister, blandt andet krævede, at der oprettes transitcentre ved Tysklands grænser.

Her skal det afgøres, om en migrant kan søge asyl i Tyskland.

Merkel: Jeg venter min regering vil holde i årevis

Det gik Merkel med til. Socialdemokraterne, der først blev taget i ed torsdag aften, har dog hele tiden været stor modstander af centre ved grænsen.

Partiet frygter, at centrene i stedet ville blive set som interneringslejre.

Det var derfor en stor sejr for SPD, da det torsdag lykkedes partiet at få fjernet de omdiskuterede transitcentre fra aftalen.

Horst Seehofer siger sent torsdag, at han er "ekstremt tilfreds" med aftalen, selv om han har måttet give afkald på transitcentrene ved grænsen. Det skriver Reuters.

Seehofer har længe krævet, at migranter, der har søgt om asyl i et andet EU-land, ikke skal have lov til at komme til Tyskland.

De skal derimod sendes til det EU-land, som de har søgt asyl i tidligere, sådan som den såkaldte Dublin-forordning foreskriver. Forordningen har dog i praksis ikke fungeret under migrantkrisen, der for alvor begyndte i 2015.

/ritzau

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
International

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her