Annonce
Europa

Forgiftet Julia Skripal er udskrevet fra hospitalet

Datteren af Sergej Skripal har ikke været i kritisk tilstand i omkring to uger og forlader hospitalet.

Arkivfoto: Facebook via AP

Julia Skripal, der blev offer for et nervegiftangreb sammen med sin far i Salisbury i England, er udskrevet fra hospitalet.

Det siger den medicinske direktør for sygehuset, Christine Blanshard.

- Vi har nu udskrevet Julia, siger hun.

- Hendes far gør også gode fremskridt. Selv om han kommer sig langsommere end Julia, så håber vi, at han vil være i stand til at forlade hospitalet efter endt behandling.

Det er omkring to uger siden, at hospitalet meddelte, at den 33-årige datter af den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal ikke længere var i kritisk tilstand.

Britiske May gæster Løkke: Rusland står bag nervegiftangreb

Hun har været indlagt siden nervegiftangrebet 4. marts.

Ifølge Christine Blanshard har Julia Skripal appelleret til medierne om at lade hende være i fred.

Den britiske premierminister, Theresa May, anklager Rusland for at stå bag angrebet. Som reaktion besluttede hun at udvise 23 russiske diplomater.

USA, Canada og en lang række EU-lande fulgte siden Storbritanniens eksempel og udviste russiske diplomater. Rusland har svaret igen ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra de pågældende lande.

Den 66-årige Sergej Skripal og hans datter blev fundet livløse på en bænk foran et butikscenter i Salisbury. Ifølge myndighederne har de været ramt af den russiske nervegift novichok.

Den russiske ambassade i London anmodede i weekenden om et møde i det britiske udenrigsministerium, hvor den russiske ambassadør i Storbritannien ønskede at drøfte efterforskningen af sagen.

Det britiske udenrigsministerium har bekræftet, at anmodningen er modtaget.

Ifølge en højtstående russisk diplomat bør en efterforskning af sagen omfatte et panel af uafhængige eksperter.

Den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, siger, at de russiske myndigheder også har foreslået, at Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) inddrages i efterforskningen.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her