Spioner overvåger svenske atomkraftværker
Svenske atomkraftværker er udsatte, når det gælder cyberspionage, viser ny rapport. Kina er et af de lande, som forsøger at skaffe informationer.
Der er væsentlige mangler i cybersikringen af svenske atomkraftværker.
Vi ser, at der gennemføres industrispionage fra KinaHenrik Häggström, senioranalytiker ved CATS
Sådan skriver Svenska Dagbladet efter en ny rapport er publiceret af det svenske Center for Asymmetriske Trusselstudier (CATS)
Undersøgelsen er bestilt af Strålesikkerhedsmyndigheden (SSM) i forbindelse med en forbedring af Sveriges samlede forsvarsplan. Et projekt der begyndte i 2015.
En af konklusionerne er, at Kina og Ruslands interesse i el- og atom-industrien er meget reelle.
»Vi ser, at der gennemføres industrispionage fra Kina, som er interesseret i ny teknologi for at være på forkant,« siger Henrik Häggström, senioranalytiker ved CATS på det svenske Forsvarsuniversitet.
Ligeledes oplever de svenske atomkraftværker stigende spionage fra den russiske militære efterretningstjeneste, der forsøger at skaffe information om den nukleare sektor.
Det kræver handling, og rapporten opfordrer til stramninger, hvad angår sikkerheden.
Yderligere viser undersøgelsen, at der også er et problem bag murene i det svenske atomkraftsystem. Der er meget personale med udenlandsk baggrund, men det er sjældent, at der foretages et ordenligt baggrundstjek, skriver Svenska Dagbladet.