Annonce
Europa

Ny regering i Østrig: Asylansøgere skal aflevere deres kontanter til myndighederne

Både kontanter og mobiltelefoner skal fremover udleveres, når asylansøgere kommer til Østrig.

Østrigs nye kansler er den blot 31-årige Sebastian Kurz. Foto: Ronald Zak/AP

Der bliver som ventet strammet godt og grundigt på den østrigske indvandringspolitik, når alpelandet mandag officielt får en ny regering bestående af det konservative ÖVP og det højreorienterede Frihedspartiet, FPÖ.

ÖVP's leder, 31-årige Sebastian Kurz, bliver dermed verdens yngste regeringsleder.

Regeringsgrundlaget "Zusammen. Für unser Österreich" (Sammen for vores Østrig, red.) blev lørdag præsenteret for offentligheden, og nu har Die Welt kigget nærmere på, hvad det betyder, når begge partier taler om en hårdere indvandrings- og asylpolitik.

Bl.a. fremgår det, at man vil konfiskere asylansøgeres kontanter, så de kan være med til at dække en del af udgifterne. Samtidig vil asylansøgerne ikke få nogen kontanter, mens deres sag bliver behandlet. I stedet vil de få mad og andre fornødenheder udleveret af staten. 

Østrigs Frihedsparti får seks ministre i ny regering

Mobiltelefoner skal udleveres, når man ansøger om asyl. Disse vil blive tilbageleveret, når telefonernes data og eventuelle profiler på sociale medier er blevet undersøgt for bekræfte identiteten på vedkommende samt dennes rejserute.

Kan man ikke bekræfte asylansøgerens påståede identitet, vil påstanden blive afvist.

Lægers tavshedspligt bliver indskrænket, når det gælder sygdomme, som »relevante for den primære pleje,« og listen over såkaldte sikre oprindelseslande vil blive udvidet. Det vil sige, at færre nationaliteter i udgangspunktet kan få asyl.

Viser det sig, at man har ret til asyl eller beskyttelse bliver ydelsen sat ned i forhold til det nuværende beløb.   

Da Danmark i 2016 vedtog den såkaldte smykkelov, gav det anledning til voldsom international kritik. Smykkeloven indebærer, at myndighederne kan beslaglægge værdigenstande med en værdi på over 10.000 kr. samt kontantbeløb på over 10.000 kr. fra asylansøgere, hvis Udlændingestyrelsen har eller forventer at få udgifter i forbindelse med deres ophold.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Fængselskammerat ser tilbage: Vi kan stadig lære af Nelson Mandela

Mac Maharaj var i 12 år en af Nelson Mandelas nærmeste kammerater på fængselsøen Robben Island. 100 år efter landsfaderens fødsel reflekterer den nu 83-årige Maharaj over Mandelas lederskab, et kvart århundrede med store politiske fejl i Sydafrika, og hvad Europa og USA kan lære af manden, der blev et internationalt symbol på fred og forsoning.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her