JP i Irak: Roen er tilbage i Erbil

Hovedbyen i de kurdisk kontrollerede områder i Irak, Erbil, har i de seneste dage fået meget opmærksomhed fra verdenssamfundet. Opmærksomheden er kommet efter, at USA for første gang siden 2011 er begyndt at bombe i Irak for at forhindre den islamistiske gruppe, Islamisk Stat (IS), i at indtage byen.

Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum, er mandag ankommet til Erbil efter at have befundet sig i regionen de seneste dage, og han beretter om et stemningsskifte i byen, efter de amerikanske bombetogter tog sin begyndelse.

”Stemningen er slået meget om i de seneste par dage, efter at den nærmest var i vild panik, hvor folk stormede ud til lufthavnen for at komme til Bagdad. Når folk prøver på at komme i sikkerhed i Bagdad, så er det altså et tegn på, at der er panik,” siger han fra Erbil.

Stod lige uden for Erbil

Ifølge korrespondenten var det da heller ikke meget, der manglede, før IS havde kunnet sætte sine ben i Erbil.

”De radikale islamister stod lige uden for byen, og mange af de folk, der er i Erbil, er flygtet fra områder, som allerede var blevet taget, men nu er det helt klart, at roen er vendt tilbage, efter at kurderne med hjælp fra amerikanerne har haft succes med at have slået dem tilbage,” siger Gunnar Willum.

IS har skabt frygt og rædsel gennem de seneste måneder i Irak, hvorfra historier om bestialske massedrab er kommet i en lind strøm.

Stadig kampe i området

Den lettede stemning i den kurdiske hovedby skal dog ikke tages som et udtryk for, at IS dermed er kommet meget langt væk fra Erbil.

”De kampe, der stadigvæk er i området, ligger 30-35 kilometer uden for byen i nogle relativt tyndt befolkede områder,” lyder det således fra Gunnar Willum.

I det hele taget er det ikke til at sige, hvor meget de kurdiske styrker kan gøre mod IS uden den nødvendige hjælp fra amerikanerne.

”Spørgsmålet er, hvor langt de kan nå i modoffensiven. De er ikke kommet videre end de der 30 kilometer uden for byerne og har formået at få nogle af flygtningene ned fra Sinjar-bjerget, men der er ikke sket noget afgørende i relation til magtforholdet,” siger Gunnar Willum.

Begrænsede angreb

For på trods af, at amerikanerne har assisteret kurderne med at forsvare Erbil, så skal man ikke tro, at de amerikanske angreb er omfattende.

”Indtil nu har de amerikanske angreb kun været her oppe og været meget begrænsede. Det har mere været et psykologisk boost. Der findes også det synspunkt, at IS sandsynligvis ikke kunne angribe Erbil, for det er den kurdiske hovedby, og her ville de kurdiske styrker have sat alle kræfter ind på at forsvare sig,” siger Gunnar Willum.

Der er derfor langt til den amerikanske luftstøtte, man tidligere har set i ligende situationer.

”De bombeangreb, som amerikanerne har lavet indtil nu, er ekstremt begrænsede for at sige det mildt. Der er ikke på nogen måde tale om den form for blitz-krig, der eksempelvis indledte angrebene på Libyen i 2011. Det er nålestik med én bombe her og én bombe her,” lyder det fra korrespondenten.

Politisk drama i Bagdad

Sideløbende med den spændte situation i det nordlige Irak foregår således også et højspændt politisk drama i hovedstaden Bagdad. Her bad præsident Fouad Masoum mandag den shia-muslimske leder Haider al-Abadi om at danne en ny regering og satte dermed reelt den siddende premierminister, den ligeledes shiamuslimske Nuri al-Maliki, fra bestillingen.

Denne manøvre kan få afgørende indflydelse på situationen omkring IS. Al-Maliki har således rigeligt at se til med at blive ved magten, og der bruger han de irakiske styrker til at hjælpe med det formål.

”De vigtigste generaler er i Bagdad lige nu, fordi al-Maliki altid har været bange for, at konkurrerende shai-muslimske grupperinger ville lave et kup mod ham, så de bedste styrker er der for at passe på ham. Nu er de sendt ud på gaden, og dermed har han mellem linjerne sagt, at hvis han bliver tvunget fra magten, så vil han lave en form for kup,” siger Gunnar Willum.

Et speget spil

USA har bifaldet det mulige skifte på premierministerposten, og det er helt klart, at den politiske top i Washington hellere ser al-Malikis hæl end tå.

”Amerikanerne har sagt, at så længe han er ved magten, så kommer der ikke en massiv kampagne mod IS. De holder faktisk leverancer på F16-fly tilbage indtil, irakerne får en ”ordentlig” regering,” siger Gunnar Willum.

Netop dette spegede spil samt hvilken taktik, IS vil benytte sig af i det nordlige Irak i de kommende dage, vil, ifølge Gunnar Willum, blive de vigtigste ting at holde øje med fra Irak i den kommende tid.