Spionagelov blev droppet efter amerikansk pres
Et initiativ, der skulle forhindre spionage mod EU-borgere, blev bremset af USA.
Los Angeles
Fremtrædende kommissærer og højtstående diplomater i EU er svært utilfredse med de seneste afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste og kræver svar på, hvordan europæiske borgere rammes.
En del af vreden skyldes givetvis, at USA’s regering i sin tid fik held med at presse EU-Kommissionen til at slække på lovgivningen om datasikkerhed.
EU droppede nemlig – angiveligt efter kraftfuldt amerikansk lobbyarbejde - en række tiltag, der ville have begrænset den amerikanske efterretningstjenestes evne til at udspionere EU-borgere.
Det skriver Financial Times, som baserer sin historie på informationer fra tre højtstående EU-diplomater.
Centralt initiativ droppet
Tiltaget, som internt i EU-systemet blev kaldt ”anti-FISA-klausulen”, ville nemlig i første omgang have blokeret for enhver amerikansk anmodning om udlevering af EU-borgeres private telefonoplysninger fra teleselskaberne.
FISA er forkortelsen for den amerikanske føderale lov ”Foreign Intelligence Surveillance Act”, som regulerer fysisk og elektronisk overvågning og indsamling af udenlandske efterretningsinformationer.
Loven blev revideret i forbindelse med den såkaldte Patriot Act i 2001 for at øge fokusset på terrorisme og grupper og personer, der ikke udtrykkeligt understøttes af en fremmed statsmagt.
Omstridt overvågningsprogram
Det viser sig nu, at USA ved hjælp af det hemmelige Prism-program, der administreres af efterretningstjenesten NSA, efter alt at dømme er i stand til at følge e-mails, foto og andet, som borgere uden for USA sender.
Det sker ved at tappe sociale tjenester, som f.eks. store amerikanske selskaber som Google, Facebook, Apple, Microsoft og andre står bag.
Det amerikanske program er underlagt en hemmelig domstol i USA, og de politikere, der er sat til at overvåge det, er forpligtet til at holde deres viden hemmelig.
Det kan betyde, at USA tapper oplysninger om europæiske borgere, og at de europæiske myndigheder aldrig oplyses om, at det sker.
Sat ud af spil
Anti-FISA-klausulen kunne som sagt have bremset den amerikanske overvågning via Prism, men EU-Kommissionen opgav idéen i januar 2012.
Man ønskede blandt andet ikke at rage uklar med USA, fordi amerikanerne havde åbnet for en stor handelsaftale mellem de allierede partnere.
”De sagde, at det ville besværliggøre dataoverførsler, og det var allerede dengang klart, at vi var i færd med at indlede handelsforhandlinger. Vi ønskede ikke at skabe konfrontationer på den front,” siger en højtstående EU-diplomat til Financial Times.
Ifølge embedsmændene røg initiativet i skraldespanden efter flere amerikanske besøg til Bruxelles.
Påvirkning fra minister
Fremtrædende Obama-rådgivere, herunder Cameron Kerry, som er handelsministeriets førende juridiske rådgiver og bror til udenrigsminister John Kerry, var med til at lokke de europæiske kollegaer i en anden retning.
USA’s minister for national sikkerhed, Janet Napolitano, udførte ligeledes et vigtigt lobbyarbejde overfor embedsmænd i Bruxelles, lyder meldingen.
”Repræsentanter fra Det Hvide Hus gennemførte flere runder, som især var målrettet kommissærer med tætte forbindelser til USA for at få dem til at fjerne artikel 42,” siger en embedsmand til Financial Times med henvisning til klausulens oprindelige nummer.
Justitsminister afkræves svar
Amerikanske diplomater ønsker ifølge Financial Times ikke at udtale sig om detaljerne i lobbyarbejdet.
Men William Kennerd, USA’s ambassadør i EU, bekræfter dog, at amerikanernes synspunkter og holdninger kom til at nyde fremme i EU-systemet.
”Det er, hvad diplomater gør. Mens vi både moderniserer vores egen databeskyttelseslove, sikrer vi, at der bliver lavet samarbejdende systemer, der beskytter privatlivets fred og beskytter borgere mod transnationale kriminelle trusler,” siger han til avisen.
Efter afsløringerne har EU's justitskommissær, Viviane Reding, sendt et brev med flere kritiske spørgsmål til USA's justitsminister, Eric Holder, som afkræves svar på, hvordan europæiske borgere rammes af den amerikanske overvågning.