Fortsæt til indhold
International

USA's højesteret freder homovielser

USA's højesteret vil ikke blokere en lov som tillader ægteskab mellem homoseksuelle i hovedstaden Washington DC. Dermed kan lovgivningen træde i kraft onsdag.

Ritzau

Overdommer ved den amerikanske højesteret John Roberts sagde i sin afgørelse, at lokale domstole og beslutningstagere må afgøre sagen.

- Som følge af retslig sædvane, hvis ikke retslig håndhævelse, så har højesterets praksis været at bøje sig for domstolenes beslutninger i District of Columbia i sager, der kun har lokal betydning, siger Roberts.

Afgørelsen åbner for, at folk af samme køn kan at ansøge om vielsesattester i Washington DC. allerede onsdag.

Flere delstater har sagt ja

Iowa, Connecticut, Massachusetts, Vermont og New Hampshire har allerede godkendt homoseksuelle ægteskaber.

Roberts afviste også forslag om at afholde folkeafstemning om sagen. Borgere i Washington kan dog måske sende spørgsmålet om homoægteskaber til afstemning ifølge vedtægterne i byrådet.

Spørgsmålet om homoægteskaber er et særdeles kontroversielt emne i mange stater. Især i konservative og kristne kredse skaber ægteskaber mellem to personer af samme køn stor debat og forargelse.