Derfor er den unge rådgiver, der løj for FBI, et stort problem for Trump
Papadopoulos indrømmelser viser tydelige spor mellem Trump og Moskva.
San Francisco
USA’s præsident Donald Trump forsøgte tirsdag at reducere betydningen af, at en tidligere udenrigspolitisk rådgiver har indrømmet at have løjet for FBI om, hvordan han under sidste års præsidentkampagne på Trump-kampagnens vegne forsøgte at arrangere møder med russere, som havde lovet ”snavs” på Hillary Clinton i form af stjålne e-mails.