Millionforretningen Nordkap får nordmænd til at spørge: Må naturen lukke klokken tre?
For et beskedent lejebeløb har tre søskende i Oslo arvet eneretten til at drive en af Norges største attraktioner: Nordkap. Til gengæld hæver de adskillige millioner hvert år i entré.
NORDKAP — Hun slider sig op ad de sidste stejle bakker i det golde landskab, som fører hovedvej E69 ud til Europas nordligste spids. Da hun når den globus, som markerer breddegraden 71.10.21, bliver hendes øjne fugtige, og stemmen skælver:
»Det her har jeg ventet på det meste af mit liv,« udbryder hun.
Pigen fra Schweiz ankom på en ældre Suzuki. Fantasien…