Ansigt kan være risikabel nøgle til at låse telefon op

Brug af ansigtsgenkendelse betyder ifølge eksperter øget risiko for, at tyve skaffer sig adgang til telefoner.

Artiklens øverste billede
Apple præsenterede tirsdag tre nye smartphones, heriblandt den nye iPhone X, der benytter ansigtsgenkendelse som metode til at låse telefonen op. Foto: Marcio Jose Sanchez

Brugen af ansigtsgenkendelse som nøgle til nye iPhones øger ifølge eksperter risikoen for, at der kan ske tyveri af personlige oplysninger.

- Biometriske oplysninger som for eksempel fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er ikke så sikre, som nogen måske går og tror, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

Apple præsenterede tirsdag tre nye smartphones, heriblandt den nye iPhone X, der benytter ansigtsgenkendelse som metode til at låse telefonen op.

Skanning af ansigtet kan også bruges som kode til andre programmer som Apple Pay, som er en mobil betalingsform.

Men brugen af biometriske data som eksempelvis fingeraftryk og nu også ansigtsgenkendelse øger ifølge Jesper Lund risikoen for, at lyssky elementer prøver at snyde:

- Det kan godt være, at et foto af dig fra for eksempel Facebook kan bruges til at låse telefonen op. Meget af den teknologi kan ikke skelne mellem det rigtige ansigt og et billede, siger Jesper Lund.

- Jeg anser det for at være en ret betydelig sikkerhedsrisiko, siger formanden for IT-Politisk Forening, der er en uafhængig forening, som arbejder for at styrke borgernes digitale rettigheder.

Også it-sikkerhedskonsulent Christian Panton ser en risiko for, at de biometriske data kan havne i hænderne på udspekulerede tyveknægte.

Han forudser, at ansigtsgenkendelse bliver standard for smartphones, og hvis blot en enkelt leverandør ikke har styr på sikkerheden, kan det få store konsekvenser:

- Apple er gode til at beskytte de her data, så ens ansigtskarakteristika ikke forlader telefonen, når man bruger den løsning - tilsvarende med fingeraftryk.

- Men man ved jo ikke, om en mindre virksomhed har samme sans for sikkerhed, for eksempel en opstartende kinesisk leverandør af smartphones, siger Christian Panton.

Og modsat et password eller en pinkode er det ifølge it-bloggeren ikke helt så let at skifte fingeraftryk eller ansigtsudtryk, hvis først oplysningerne er lækket:

- Hvis først data lækkes, så er der det problem, at så skal man skifte ansigt eller fingeraftryk, hvis man ikke vil have, at folk skal kunne logge ind. Og det er jo ikke særlig nemt.

De nye telefoner ventes i handlen i Danmark i begyndelsen af november.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.