Harvey og Irma: 1,65 mio. skoleelever står uden undervisning
Seks af USA's største skoledistrikter er lukket grundet uvejr.
Takket være orkanerne Harvey og Irma er seks af de største skoledistrikter i USA lukket - på grund af henholdsvis virkelige og forventede ødelæggelser. Det skriver Business Insider. Skoler i Houston er blevet lukket siden den 27. august og i Puerto Rico og Florida siden 7. september.
I alt er der tale 1,65 millioner elever fra delstaterne Texas og Florida samt amerikanske skoler på Puerto Rico - ca. 3 procent af alle offentlige skoleelever i USA.
Effekten af skolelukninger er i den skala sjældne, og derfor er der ikke tilstrækkelig med data omkring, hvordan det vil påvirke skolebørnene på længere sigt. Det hidtil bedste bevis er fra New Orleans, da orkanen Katrina hærgede i 2005.
Ni måneder efter orkanen hærgede i delstaten Louisiana, var den gennemsnitlige New Orleans-familie allerede flyttet 3,5 gange, og 20 pct. af eleverne manglede 10 eller flere skoledage om måneden.
Til dato har den amerikanske regering brugt 1,8 mia. dollars på at hjælpe New Orleans-skolerne med at komme tilbage på deres fødder.
Selv om byer som Houston og Miami er større og rigere end New Orleans, er der stadig enorme risici for eleverne. Naturkatastrofer er kendt for at øge børns risiko for helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Kaotiske boligforhold kan bl.a. give eleverne intense følelser af stress og i de mest ekstreme tilfælde symptomer på hallucinationer og vrangforestillinger, beretter Business Insider.
Selvom det endnu er for tidligt at konkludere på følgevirkninger af orkanerne Harvey og Irma, har visse skoler i Texas allerede indført nye tiltag. Richard Carranza, der er ansvarlig for en samling offentlige skoler i Houston, Texas, har meddelt, at alle skoleelever i hans distrikt vil modtage tre gratis måltider om dagen resten af skoleåret. Hvorvidt det samme sker i Florida, er endnu af naturlige grunde, ikke til at sige endnu.