Fortsæt til indhold
International

Trump føler sig renset af fyret FBI-chefs vidneudsagn

Præsidenten føler, at James Comeys nedskrevne vidneudsagn bekræfter, at han har rent mel i posen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, føler sig 100 procent renset, efter at den fyrede FBI-chef James Comey onsdag offentliggjorde sit vidneudsagn før en høring i Senatet torsdag.

- Præsidenten føler, at han har fået komplet og fuldstændig oprejsning. Han er ivrig efter at fortsætte med sin dagsorden, siger Trumps advokat Marc Kasowitz i en meddelelse.

Læs også

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge meddelelsen er Donald Trump glad for, at James Comey "endelig offentligt har bekræftet, at præsidenten ikke var en del af Ruslands-efterforskningen", lyder det fra Marc Kasowitz.

James Comey afleverede onsdag et nedskrevet vidneudsagn før torsdagens høring i Senatet.

Dokumentation

Læs Comeys udsagn på engelsk her

Download

Vidneudsagnene understøtter ifølge Reuters beskyldninger mod Trump. Blandt andet står der, at præsidenten forsøgte at påvirke undersøgelser omkring den daværende nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Comey siger også i udsagnene, at Trump i et telefonopkald 30. marts spurgte ham om, hvad der kunne gøres for at få mindsket intensiteten omkring en efterforskning af Trump-lejrens påståede relationer til Rusland. Analyse: Derfor er det skæbnedage for Trump

Præsidenten sagde også ifølge den tidligere FBI-chef, at han forventede loyalitet fra Comey.

- Jeg har brug for loyalitet. Jeg forventer loyalitet, skal Trump have sagt. Ordene faldt i forbindelse med drøftelser om, hvorvidt Comey ville fortsætte som FBI's direktør.

Comey blev fyret som FBI-direktør den 9. maj. Som afsked fra Trump lød det, at Comey ikke var i stand til "effektivt at lede bureauet".

Høringen skal kaste lys over forløbet omkring de påståede forbindelser mellem Trumps stab og Rusland.

Høringen i senatets efterretningsudvalg imødeses med stor spænding.

Comey vil indlede med at berette om en middag, som han havde med Trump den 27. januar - en uge efter præsidenten blev indsat.

Læs også