»Der er ikke nok demokrati i Tyrkiet, som det er nu. Men med disse ændringer vil der ikke være noget tilbage. Det vil være enmandsvælde«
Modstanderne ser et ja til søndagens folkeafstemning om en forfatningsændring som indførelsen af diktatur. Tilhængerne mener, at landet blot strømliner de demokratiske beslutningsprocesser.
ISTANBUL — Målt i fliser er der ikke mere end 10-15 meter mellem de to stande ved udmundingen af Istanbuls gågade, Istiklal. Men afstanden mellem dem kunne dårligt være større. Højttalerne ved de to boder står så tæt, at de kunne spille i stereopar. Men de spiller hver deres melodi, hvilket resulterer i total disharmoni. En kakofoni, som afspejler splittelsen…