Set fra Washington: Den rige gadedreng bliver USA's næste præsident
Donald Trump leverede den ultimative sensation, da han tirsdag skrev amerikansk historie og vandt præsidentvalget foran Hillary Clinton ved at mobilisere sin hær af frustrerede amerikanere. Den politiske debutant lover forandring og vil dræne sumpen i Washington for karrierepolitikere og lobbyister for at gøre Amerika stort igen.
WASHINGTON - Så skete det, som de fleste anså for nærmest utænkeligt for blot få dage siden. USA’s 45. præsident hedder Donald J. Trump.
I et knivskarpt opgør valgte et flertal af vælgere i verdens ledende supermagt en kontroversiel milliardær uden politisk erfaring som leder i de næste fire år.
Millioner af amerikanere måtte knibe sig selv i armen, da…