Nytår i Køln: »Man gav os fornemmelsen af, at man som kvinde ikke var noget værd, og at man kunne blive taget på, som det passede mændene. Vi følte os fuldstændigt værdiløse«

BERLIN — Hvad skete der den 31. december i Køln?

Hvordan kunne der finde over 1.200 overfald og tyverier sted på én aften, selv om der var politi til stede?

Havde gerningsmændene aftalt at tage dertil sammen?

Var overfaldene organiseret?

Mens det var sparsomt med oplysninger i årets første dage, har det siden ikke skortet på forskellige beretninger og teorier, som efterfølgende er blevet afkræftet igen.

Planlagt aftenen

F.eks. lød det til en start, at gerningsmændene hovedsagligt var flygtninge. Men det har bagefter vist sig, at hovedandelen af de flere hundrede mænd var indvandrere enten fra det nordlige Afrika eller fra et arabisk land.

Mere præcist skulle to tredjedele af dem komme fra Marokko eller Algeriet.

Nu har den erfarne tyske retspsykolog Rudolf Egg – på anmodning af landdagen i Nordrhein-Westfalen – analyseret 1.022 af anmeldelserne og forfattet en 51 sider lang rapport, som den lokale tabloidavis Express har fået indblik i.

Egg understreger selv, at han ikke ud fra ofrenes forklaringer kan vide, om gerningsmændene havde planlagt at komme til banegården, hvor angrebene fandt sted.

Men han tror ikke på, at det kan være et tilfælde, at så mange af mændene pludselig befandt sig på samme sted.

Derfor lyder hans bud på et svar på spørgsmålet, at mændene efter al sandsynlighed har aftalt at tage til området ved hovedbanegården og katedralen den aften – altså der, hvor overfaldene blev begået.

Knuste ruder

Det kan være foregået, forklarer han, via sociale medier som Facebook og WhatsApp.

Til gengæld virker det ikke, som om overgreb og tyverier var planlagt.

De fandt sted, mener Rudolf Egg, fordi mændene bemærkede, at politiet ikke slog hårdt ned på det, der skulle vise sig at være aftenens første overgreb.

Herefter virker det til, at mændene har givet los.

Når overfaldene greb så voldsomt om sig, hænger det ifølge Egg sammen med teorien om de knuste ruder.

Det er en over 100 år gammel kriminologisk teori, som går ud på, at selv mindre former for hærværk såsom knuste ruder og småforbrydelser kan påvirke omgivelserne.

Hvis den slags ikke bliver rettet op, vil forfaldet brede sig og på sigt legitimere andre former for kriminalitet.

For mændene at se har nytårsaften i Køln udviklet sig til at være et ”lovløst rum”.

Dermed var der stort set åbnet for at begå en forbrydelse anonymt. Det betyder, at overfaldsmændene havde gode chancer for at undgå straf.

Den slags muligheder sænker ifølge teorien tærsklen for, hvornår folk skrider til handling og bryder loven.

Derfor kunne politiet have forebygget mange af angrebene ved at gribe tidligere ind.

Da de endelig ryddede pladsen foran banegården, skriver retspsykologen, var det til gengæld »grundlæggende for sent«.

På det tidspunkt havde det ingen nævneværdig betydning for det videre forløb, konstaterer Egg.

Skam og lidelse

Ifølge det overblik, han har kunnet danne sig, er der primært foregået en form for voldelig sexchikane og ejendomsberøvelse.

I knap halvdelen af tilfældene drejede det sig om røveri. Ca. en tredjedel bestod af seksualforbrydelser. Resten var en kombination af begge.

I den sidste kategori er det ikke muligt at slå fast, om overgrebet først og fremmest blev begået af den ene eller den anden årsag.

Ofrene var overvejende kvinder, og når det kom til seksuelle overfald, var der kun kvindelige ofre.

Anmeldelserne er, skriver Express, rystende læsning om, hvordan kvinderne har lidt, skammet sig, følt sig og været hjælpeløse.

De fortæller f.eks., at noget af det, som var særligt slemt for dem, var følelsen af at være »udleveret« i forhold til de mange gerningsmænd.

En af dem beskriver aftenen sådan her:

»Det var en fuldstændigt skrækkelig aften for mig. Man gav os fornemmelsen af, at man som kvinde ikke var noget værd, og at man kunne blive taget på, som det passede mændene. Vi følte os fuldstændigt værdiløse.«