Borgerkrig i den borgerlige
USA: Med et debatniveau, der ramte bunden med en diskussion om størrelsen af Donald Trumps penis, ligner USA’s Republikanere et parti i opløsning. Den etablerede partielite vil gøre alt for at spænde ben for valgkampens enfant terrible.
NATIONAL HARBOR, MARYLAND — Revolutionen er allerede i gang her på det politiske gøglermarked i et konferencecenter i Maryland, hvor tusindvis af USA’s mest konservative er samlet til den årlige CPAC-konference.
Alle taler om manden, som skiftevis kaldes for et Frankenstein-monster, en vulgær løgner, en sikkerhedsrisiko, en demokrat i republikanske klæder…