Arvefjender kæmper om Kaukasus
Geopolitik: Tyrkiet og Rusland er rivaler i Kaukasus, hvor spændingen stiger mellem Aserbajdsjan og Armenien. Også i Centralasien kappes de to stormagter om indflydelse.
MOSKVA — I Nagorno-Karabakh balancerer krig og fred igen på en knivsæg.
Den fjerne kaukasiske bjergegn, der de facto har været kontrolleret af Armenien siden 1994, men de jure tilhører nabolandet Aserbajdsjan, har de seneste år igen og igen genlydt af træfninger mellem parterne.
De er hidtil stoppet i tide, før skyderiet har udviklet sig til åben krig.