Terrorekspert: Helt umuligt at forhindre angreb i storbyerne
Det er et spørgsmål om tid, før et nyt angreb rammer en europæisk storby, mener Magnus Ranstorp.
Hvordan kunne det ske, at en organiseret gruppe var i stand til at planlægge og udføre terrorangreb på fem forskellige lokationer i Paris og dræbe flere end 120 mennesker, uden at de franske myndigheder eller andre efterretningstjenester fik nys om det?
For en af Nordens førende terroreksperter, svenske Magnus Ranstorp, kommer det ikke som en overraskelse.
»Der er intet overraskende i fremgangsmåden, og selv om myndighederne er topforberedte, er det helt umuligt at beskytte sig mod et angreb som det her. Angrebet minder meget om det, vi så i Mumbai i 2008, og lige siden har sikkerhedstjenester snakket om, at den type angreb kan ske i storbyerne,« siger Magnus Ranstorp, der er forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm.
Ifølge ham er trusselsniveauet mod europæiske byer steget markant de seneste par år som følge af udviklingen i borgerkrigen i Syrien, og de franske myndigheder opsnapper terrorplots næsten ugentligt. Truslen kommer fra IS- og al-Qaeda-sympatisører eller folk, der har været direkte involveret i krigen.
Terrororganisationen IS har taget skylden for angrebene, og ifølge Magnus Ranstorp er konteksten og fremgangsmåden i Paris, hvor bl.a. syv selvmordsbomber blev brugt, typisk for IS.
»Det er deres måde at arbejde på. Spørgsmålet er, om gerningsmændene har været i direkte kontakt med IS, eller om det er sympatisører. Om de har deltaget i konflikter, eller om der er blevet rekrutteret lokalt,« siger han.
Medier og myndigheder beskriver angrebet som meget professionelt og koordineret. Det synspunkt deler terroreksperten, der dog ikke vil kalde fremgangsmåden iøjnefaldende sofistikeret. Han hæfter sig i stedet ved timingen.
»Der var mange faktorer, der gjorde Paris oplagt som mål. Det var planlagt i forhold til klimatopmødet, fodboldkampen (landskampen mellem Frankrig og Tyskland fredag aften, red.), koncerten ved Bataclan, som gjorde det meget effektfuldt,« siger Magnus Ranstorp.
Han er overbevist om, at vi ikke har set det sidste angreb af denne type. De seneste to år kender sikkerhedstjenesterne til 17 planlagte angreb i Frankrig, hvoraf tre blev realiseret, dog ingen i så stor skala som Paris-angrebet.
»Angrebene kommer med jævne mellemrum. Det kan ske overalt. Store byer er altid truet, men du kan ikke sige noget om, hvilken by der vil blive den næste. Trusselsniveauet har aldrig været så højt som nu,« siger Magnus Ranstorp.
Der er dog flere faktorer, der gjorde Frankrig oplagt. En tredjedel af de udenlandske krigere i Syrien er fra Frankrig, og den militære eskalering øger hele tiden antallet af konfrontationer. Landet har desuden et massivt problem med radikalisering, eksempelvis i fængslerne, og mange bandemedlemmer bliver ekstremister.
»Målet med angrebene er selvfølgelig hævn, men også et middel til at polarisere samfundet. Ved at gøre det kan terrorgrupperne mobilisere deres egne tilhængere og skabe øget fremmedfjendtlighed og islamofobi. Derfor var Paris et logisk valg set fra terroristernes perspektiv,« siger Magnus Ranstorp.