»Det er jo ikke små drenge med knaldperler ...«
Eksplosioner: Dusinvis af angreb med håndgranater har rystet Malmø, der i lang tid har været plaget af organiseret kriminalitet og sociale problemer. Mens politikere anklages for at være berøringsangste, og politiet for ikke at være i stand til at få situationen under kontrol, så bliver indbyggerne stadig mere nervøse.
MALMØ - Den midaldrende butiksejer genkendte straks braget som en granateksplosion. For han har hørt den samme lyd utallige gange før, dengang han var omgivet af krig i Irak. Men denne gang lød eksplosionen lige uden for hans lejlighedsvindue i Malmø, den svenske by, som han ellers var flygtet til for syv år siden for netop at få sig selv og familien…