Nyt land klar til at legalisere hash

Indbyggerne i Chile kan snart få lov at dyrke hash til både medicinal- og fritidsbrug.

Artiklens øverste billede
Hash kommer fra planten, der også er kendt som cannabis, marihuana og pot.

Der er gode nyheder for de chilenere, der ønsker at dyrke hash til medicinale, spirituelle eller helt andre formål.

En ny lov, der er blevet godkendt af et stort flertal i Chiles Underhus, vil gøre det lovligt for alle chilenske husstande at dyrke op til seks af de såkaldte cannabis-planter, der også er kendt som hash, pot eller marihuana.

Det skriver BBC.

Loven er et markant opgør med landets hidtidige praksis på området, hvor salg eller fremstilling af hash har givet op til 15 års fængsel.

68 medlemmer af det chilenske Underhus stemte for den nye lov, mens 39 stemte nej. Dermed er loven klar til at blive gennemført, når den er blevet godkendt af en sundhedskommission og siden landets Senat.

Med tiltaget ser Chile ud til at blive det andet land i verden til at legalisere hash, efter først Uruguay og siden Jamaica frigjorde det kontroversielle middel. Chile vil imidlertid ikke indføre fuld legalisering som i Uruguay, hvor det også er lovligt at sælge stoffet.

Hverken dengang eller nu møder legalisering jubel blandt alle iagttagere. I 2013, da Uruguay som det første land legaliserede hash, kritiserede FN-organet International Narcotics Control Board (INCB) manøvren for at gå imod den internationale praksis om at forbyde midlet.

"Uruguay bryder internationale konventioner om narkotikakontrol med legalisering af cannabis," lød det fra organet, der overvåger internationale traktater om narkotika.

Også denne gang har kritikere i Chile anklaget loven for at ville opfordre til stofmisbrug.

Chile har tidligere plantet cannabis-planter i landet til medicinal-brug i forbindelse med et parlamentsstøttet pilot-projekt. Det er succesen fra det projekt, der nu får politikerne til at ville tage det fulde skridt mod en legalisering.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.