Heltebyen Sevastopol er Ruslands fremskudte fæstning mod Europa
Militær: Flådehavnen i Sevastopol spillede en afgørende rolle, da Rusland for præcis et år siden annekterede Krim. Nu opruster Moskva sine styrker til vands, til lands og i luften, og man vil ikke udelukke, at der på et tidspunkt placeres atomvåben på halvøen i Sortehavet.
SEVASTOPOL - Det gode skib ”Plan B” tøffer hjemmevant rundt i Sydbugten ud for Sevastopol.
Her i bugten findes en stor del af forklaringen på Ruslands annektering af Krim for et år siden: Snesevis af krigsskibe fra den russiske sortehavsflåde ligger for anker ud for den smukke havneby.
Sevastopol på det sydvestlige Krim spiller ikke bare en central rolle…