Fortsæt til indhold
International

En skudsalve i ryggen på russisk demokrati lige ved Kremls dørtærskel

Likvidering: Boris Nemtsov var en af sin generations mest folkekære politikere og en mand, som ikke var bange for at tale Vladimir Putin og magthaverne i Kreml midt imod. Allerede få timer efter mordet på ham tæt ved den Røde Plads var efterforskningen blevet en kampplads for stridende politiske lejre.

Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens korrespondent

MOSKVA

Det er en meget tavs mængde, som har samlet sig på et af Moskvas mest støjende og befærdede strøg.

Der er kun gået godt et halvt døgn, siden oppositionspolitikeren Boris Nemtsov blev dræbt med flere skud midt på Bolsjoj Moskvoretskij Most bare et par hundrede meter fra Kreml.

Midt på broen befinder sig en 4-500 mennesker, mange har blomster med,…