FAKTA: Læs her om ebola-smitte og beredskabet
Raske personer er ikke smittefarlige, selvom de bærer virusset. Ebola-virus smitter ikke ved social omgang.
- Ebola-virus smitter ved kontakt med patienters kropsvæsker, og risikoen for smitte under normale omstændigheder er derfor minimal.
- Ebola-virus er ikke luftbåren og smitter ikke ved almindelig social omgang.
- Raske personer er ikke smittefarlige, selvom de bærer virussen.
- I Vestafrika er mennesker blevet smittet af inficerede flagermus ved direkte kontakt.
- Ved bestyrket eller bekræftet mistanke om Ebola-virus sygdom skal patienter øjeblikkeligt indlægges på en højisolationsstue, hvor specialuddannet personale vil varetage behandlingen.
- Derudover beskriver retningslinjerne blandt andet håndtering af ebolamistanke hos flypassagerer, ambulancetransport til hospitalet, laboratoriediagnostik, håndtering af kontakter m.v.
- Hvis man planlægger at rejse til lande med ebolaudbrud, bør man søge information i Udenrigsministeriets rejsevejledninger og på Statens Serum Instituts temaside om ebola i Vestafrika.
- For personer, der er kommet hjem fra Vestafrika og føler sig raske, gælder der ingen særlige forholdsregler.
- Der er ingen sundhedsmæssige restriktioner for indrejse til Danmark fra Guinea, Liberia og Sierra Leone.