Major: Vi skal ikke regne med stort USA-rykind i Irak

USA vil i første omgang lade irakerne løse deres problemer selv, mener militæranalytiker.

Artiklens øverste billede
Den irakiske hær har indtil videre ikke haft held til at besejre den islamistiske oprørsgruppe Isil, som har indtaget adskillige byer og nærmer sig Bagdad.

Onsdag bekræftede USA, at Irak havde bedt om amerikansk luftstøtte til at bekæmpe de islamister i den sunnimuslimske organisation Isil, som i løbet af få dage har indtaget adskillige irakiske byer.

Islamisk Stat i Irak og Levanten, Isil, har som mål at oprette et kalifat i både Irak og Syrien.

Hvorvidt irakerne får den hjælp, står endnu ikke klart.

For USA befinder sig i et dilemma, når det gælder Irak, som man har spildt både liv og penge på, forklarer major ved Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen.

Amerikanerne er trætte af krig

"Der er en træthed i befolkningen, når det gælder krig, men samtidig bliver Barack Obama fra politisk hold beskyldt for at være for tilbageholdende. Han skal retfærdiggøre over for amerikanerne, at der er god grund til at reagere, og nu har USA så fået en direkte henvendelse fra Irak. Men USA skal også balancere sin indsats i den muslimske verden og passe på ikke at komme til at tage stilling ved at støtte en shiamuslimsk regering mod sunnimuslimerne og dermed komme til at sparke til en sekterisk konflikt," siger han.

"På den anden side kan USA være tvunget til at gøre noget, fordi alternativet med ekstremisme og en islamisk stat vil være fuldstændig uacceptabelt for USA."

Lars Cramer-Larsen mener dog ikke umiddelbart, at USA vil sætte ind med luftangreb i Irak.

"Jeg vurderer, at amerikanerne i første omgang vil beskytte ambassaden i Bagdad, men når det gælder en strategisk luftkampagne, tror jeg, at de vil vente og se, hvor meget irakerne selv er i stand til at gøre med det enorme sikkerhedsapparat, som er bygget op," siger han.

Kan ikke gøre noget fra luften

Selv om den irakiske hær er omfattende, er moralen ifølge Lars Cramer-Larsen lav, og samtidig er det irakiske flyvevåben ikke genopbygget helt endnu. Derfor kan irakerne ikke gøre meget fra luften.

"Men USA vil heller ikke bare kunne gå ind og bombe fra luften. Det kræver et ordentligt efterretningsbillede at bygge sine analyser på, så amerikanerne har lavet indledende planer, hvor man skitserer forskellige scenarier, der kan tvinge amerikanerne til at reagere. Det kan f.eks. være, hvis Bagdad er i fare for at falde og dermed også staten Irak, så kan de blive nødt til at gøre noget," siger han.

Lars Cramer-Larsen vurderer, at USA vil benytte sig af Iraks anmodning om luftstøtte til at indhente efterretninger fra luften.

"Man vil måske flyve med droner, som afsøger området og terrænet for at danne sig et klart billede af, hvordan operationsrummet ser ud. Og i tilfælde af at man vælger at gøre noget, så har man et billede at tage beslutninger ud fra, og det er det, amerikanerne mangler lige nu."

Kan blive tvunget til at handle i Syrien

En talsmand for præsident Barack Obama sagde onsdag, at man under alle omstændigheder udelukker indsættelse af soldater i Irak.

Man har dog allerede sendt 275 soldater til Bagdad for at sikre ambassaden. 

"Lige nu forventer USA, at irakerne selv kan håndtere situationen, måske i samarbejde i Iran, for hvis man går i gang i Irak, er man også nødt til at gøre noget i Syrien på længere sigt, for her er Isil også ret fremtrædende."

Både den tidligere, britiske premierminister Tony Blair samt den nuværende David Cameron har udtalt, at Isil kan udgøre en konkret trussel mod Storbritannien, og i USA er oprørsgruppen blevet kaldt "den største trussel mod USA siden 11. september 2001". 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.